Previous Page  323 / 719 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 323 / 719 Next Page
Page Background

Christian IV’s tugt- og børnehus

313

husporten (2 ), anstaltens hovedindgang. I denne port

afleveredes børnene til tugthusfogden. Her tog de afsked

med deres rejsevogtere, der ikke måtte betræde selve

tugthusområdet,150 og trådte ind til en ny og fremmed­

artet tilværelse bag høje mure.

Hvornår kommer vi ud igen? Det var vel nok den

første tanke hos de nye lemmer, når portfløjene sluttedes

og gik i lås bag dem. Tugthusordinansen 1621 indeholdt

kun vage og uklare bestemmelser om opholdets varighed

(§§ 24— 26 ), men dette forhold rettedes, da der et år

senere — 2. november 1622 — udsendtes en særlig for­

ordning herom, „på det at nu enhver udi førbenævnte

børnehus kan vide sin visse tid, og forældrene ikke skulle

mene dem udi den agt i samme børnehus at indtages,

at de der til evig trældom skulle bruges og undertvin­

ges“.151 Bestemmelserne i denne forordning, der forblev

gyldig i hele tugthusets levetid, er klare og utvetydige.

Drenge, der ved indsættelsen er 12 år eller derover, skal

straks sættes til et håndværk. Efter fire års læretid skal

de aflægge svendeprøve over for tre eller fire mestre, der

udpeges af børnehusets „tilsynsborgere“.152 Såfremt

prøven ikke bestås, skal drengene fortsætte endnu et år

eller to i lære og dernæst atter gå til prøve. Efter aflagt

svendeprøve skal de tilbringe tre år i huset som børne­

hussvende. Foruden kost og klæder skal der nu ydes

dem en mindre pengebetaling, der dog først udbetales,

når de forlader anstalten. Ved løsladelsen skal de des­

uden have en klædning med kappe, hat, sko, krave og

skjorte, en måneds proviant samt, når de bosætter sig,

et halvt års husleje betalt (§■§ 2— 3 ).

En børnehusdreng, der skikkede sig vel i sit håndværk,

kunne altså regne med at skulle opholde sig derinde i

syv år. Ganske tilsvarende bestemmelse gjaldt for piger­

nes vedkommende (§§ 5— 6 ). Efter endt læretid skulle

de tilbringe tre år i huset på lignende vilkår som sven