323 / 719
Christian IV’s tugt- og børnehus
313
husporten (2 ), anstaltens hovedindgang. I denne port
afleveredes børnene til tugthusfogden. Her tog de afsked
med deres rejsevogtere, der ikke måtte betræde selve
tugthusområdet,150 og trådte ind til en ny og fremmed
artet tilværelse bag høje mure.
Hvornår kommer vi ud igen? Det var vel nok den
første tanke hos de nye lemmer, når portfløjene sluttedes
og gik i lås bag dem. Tugthusordinansen 1621 indeholdt
kun vage og uklare bestemmelser om opholdets varighed
(§§ 24— 26 ), men dette forhold rettedes, da der et år
senere — 2. november 1622 — udsendtes en særlig for
ordning herom, „på det at nu enhver udi førbenævnte
børnehus kan vide sin visse tid, og forældrene ikke skulle
mene dem udi den agt i samme børnehus at indtages,
at de der til evig trældom skulle bruges og undertvin
ges“.151 Bestemmelserne i denne forordning, der forblev
gyldig i hele tugthusets levetid, er klare og utvetydige.
Drenge, der ved indsættelsen er 12 år eller derover, skal
straks sættes til et håndværk. Efter fire års læretid skal
de aflægge svendeprøve over for tre eller fire mestre, der
udpeges af børnehusets „tilsynsborgere“.152 Såfremt
prøven ikke bestås, skal drengene fortsætte endnu et år
eller to i lære og dernæst atter gå til prøve. Efter aflagt
svendeprøve skal de tilbringe tre år i huset som børne
hussvende. Foruden kost og klæder skal der nu ydes
dem en mindre pengebetaling, der dog først udbetales,
når de forlader anstalten. Ved løsladelsen skal de des
uden have en klædning med kappe, hat, sko, krave og
skjorte, en måneds proviant samt, når de bosætter sig,
et halvt års husleje betalt (§■§ 2— 3 ).
En børnehusdreng, der skikkede sig vel i sit håndværk,
kunne altså regne med at skulle opholde sig derinde i
syv år. Ganske tilsvarende bestemmelse gjaldt for piger
nes vedkommende (§§ 5— 6 ). Efter endt læretid skulle
de tilbringe tre år i huset på lignende vilkår som sven