327 / 719
Christian IV’s tugt- og børnehus
317
havde bomulden sin danmarkspremiere i børnehuset,
hvor den både spandtes og vævedes allerede 1606. Dette
forhold er ikke meget påagtet. Et nylig udkommet værk
om bomuldsspinderi anfører, at man først efter 1750
begyndte at spinde bomuld herhjemme,155 og den norske
tekstilforsker Marta Hoffmann betragter det som tidligt,
at der i 1729 blev oprettet et bomuldsspinderi i Sverige.156
Marta Hoffmann har derimod ret, når hun skarpsindigt
slutter, at den såkaldte skotrok, der i Norge kendes fra
det 18. århundredes tugthuse, må have været anvendt i
de danske børnehuse i det 17. århundrede.157 Til Chri
stian IV’s tugthus kom skotrokken, der mentes at spinde
hurtigere og bedre end den almindelige hjulrok, den 30.
april 1607. Hans Drejer, indvåner i København, leverede
denne dag ifølge regnskaberne 5 „schotterocker“ å 2 da
ler til brug for Niels Tripmager. Skotrokken anvendtes
både til uld og bomuld — i den såkaldte bomuldsstue
var der i 1625 ikke mindre end 49 skotrokke, af hvilke
dog 5 var ubrugelige.
Det må ligeledes bemærkes, at knipling optræder som
stordrift i børnehuset med et halvt hundrede piger ved
kniplepuderne på et tidspunkt, hvor tønderkniplingen
endnu knapt eksisterede. Allerede i november 1611 for-
færdigedes de første 40 alen kniplinger i tugthuset. De
anvendtes til „kgl. maj.’s kraver“. Virkelig betydning fik
kniplingen dog først efter reorganisationen 1620.
Om kvaliteten af de varer, der fremstilledes i tugt
huset, ved vi så at sige intet. Da huset kun i ringe grad
producerede med den private handel for øje — hoved
parten gik til hæren og hoffet — kendes forbrugernes
reaktion overfor varerne ikke. Det er hævdet, at „klo
sterlærredet“, der ifølge Nille i Holbergs Erasmus Mon-
tanus (I, 4) er det bedste lærred, skulle have fået sit
navn af tugthuset, der jo lå på det gamle Helliggejst-
klosters plads.158 Dette er imidlertid ganske usandsyn