329 / 719
Christian IV’s tugt- og børnehus
3 1 9
særlig del af børnehusets produkter er endnu bevaret og
tilmed udstillet på museer. Børnehuset fremstillede nem
lig lærred til brug for m a lere!
Tugthusregnskaberne beretter ofte om fremstilling og
udlevering af „contrafeidug“. Således modtager Pitter
Isacksen (Peter Isaacs) i 1621 23 alen bredt contrafei-
lærred til kgl. m aj.’s behov — måske de endnu bevarede
loftbilleder i V interstuen på Rosenborg. Søren Kiær fik
i 1622 og 1623 ialt 82 alen contrafeilærred. Der synes at
være tale om småbleget hørlærred. Nogle gange nævnes
det ikke, hvilke kunstnere der modtager lærredet. Men
dette er heldigvis ikke den almindelige regel. Tværtimod
opgives i en række tilfæ lde ikke blot kunstnerens navn,
men også lærredets anvendelse. Jørgen Munich Contra-
feyer får 28. januar 1632 40 alen contrafeidug, 3 alen
bred, hvorpå han skal kopiere 10 contrafeier for kongen.
Og den 23. oktober 1632 modtager Martinus von Steen-
winkel Contrafeyer mere end 100 alen contrafeidug af
forskellig bredde, at forbruge udi kgl. maj .s og dronnin
gens gemakker på Kronborg.
Den kunstner, der optræder oftest i regnskaberne, er
Karl van Mander. 25. november 1631 fik han udleveret
10 alen, at bruge til hans fyrstelige nåde prinsens (Chri
stians) contrafei udi sort. 23. oktober 1632 modtog han
10y2 alen til kongens eget contrafei. 4. november 1640
gjaldt det 24 alen, der skulle forbruges til „contrafeier,
som på Frederiksborg skulle opsættes“. Og i årene 1640
—44 fik han gentagne gange udleveret store partier con
trafeidug, men uden angivelse af formålet.
Den 1. september 1642 skrev kongen til statholder
Korfits Ulfeldt, at han havde i sinde at lade sig afmale
til hest i fuld størrelse. Statholderen skulle derfor drage
omsorg for, at der til dette formål blev gjort lærred på det
store getou (væv) i børnehuset.164 To uger senere, 15. sep
tember 1642, kan tugthusregnskabet meddele, at der efter