335 / 719
Christian IV’s tugt- og børnehus
325
huset, så stod den i skærende kontrast til den kost, som
andre landes tugthuse trakterede deres lemmer med. I
Frankfurt am Main skulle tugthuslemmerne ifølge et
dekret alm indeligvis kun have vand og brød, og store
„uærlige“ forbrydere skulle have endnu siettere kost,180
hvad det så kan være. Også i de engelske og hollandske
tugthuse var vand og brød hovedretter. Et meget yndet
og sikkert meget effektivt middel til at få genstridige og
arbejdsuvillige fanger til at falde til føje var nedskæ
ring og forringelse af kosten. I de engelske tugthuse sat
tes kosten normalt efter arbejdsydelse.181 I Holland veg
man ikke tilbage for at bryde modvilje med sult, og for
at fremme processen lod man stundom en kurv med brød
hænge op højt over hovedet på den genstridige.182
Også i Christian IV’s tugthus anvendtes afkortning i
kosten som disciplinær foranstaltning. Ordinansens § 28
hjemler vand og brød som straf over for modvillige fan
ger i „rasphuset“, men da der så vidt vides aldrig nogen
sinde blev raspet i tugthuset, fik denne bestemmelse in
gen aktualitet. Vigtigere er det, at det bestemtes, at lem
mernes ladhed og modvilje kunne straffes med arbejdets
formering og afkortning i kosten. Dog måtte det påses,
at de fik så meget, „som de til livsophold behøver“ ( §§13
og 28 ). Ved m issive 10. april 1623 udvidedes bestemmel
sen derhen, at alle, der arbejdede i tugthuset, skulle have
kosten udmålt efter deres arbejdes mængde, herfra dog
undtaget „børn, som lærer endnu og intet arbejde kan
gøre, der har på sig“.183 I sin endelige form virker be
stemmelsen således som en humanere udgave af det en
gelske tugthusprincip om kost efter arbejde.
Når kostforholdene er så meget bedre i det danske
tugthus end i de udenlandske, så skyldes det ikke mindst,
at disse sidste i modsætning til Christian IV’s anstalt
hovedsageligt var selvejende eller kommunale foretagen
der, der dreves helt uden eller med kun ganske ringe