![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0334.jpg)
324
Olaf Olsen
der afsat to potter svagt øl om dagen til både voksne og
børn. Kun ved højtiderne og til de syge udskænkedes
der en bedre øl, „ sk illing søl“.
Ved tugthusordinansens revision 1633 nedsattes ølra
tionen fra 2 potter til 1 pot daglig.174 Grunden til denne
nedskæring er uvis, men sandsyn ligvis er den et led i
bestræbelserne for at bringe anstaltens udgifter ned. I
betragtning af den megen saltmad, som børnene fik, var
den nye ration lovlig knap. Den holdt da heller ikke
mange år. I 1639 skrev Christian IV efter et besøg i
børnehuset til rentemestrene, at han havde bemærket, at
børnene fik mad nok, men for lidt at drikke i forhold
til maden.175 E ffekten af kongens brev udeblev ikke. Ra
tionen sattes op til 4 potter daglig,176 nok en voldsom
forøgelse, men efter samtidens skøn ikke for stor en ra
tion. F. eks. fik latinskoled iscip lene i Nyborg et lignende
kvantum til dagligt forbrug.177
Som helhed giver kostlisterne det bestemte indtryk, at
tugthuskosten langt fra var nogen sultekost. Tværtimod
synes den meget rigelig og nærende. Dengang som nu var
måltiderne et af de hovedpunkter, hvorom danskerens
tilværelse drejede sig. Det var ikke blot ved kongens ta f
fel, man tog rigeligt for sig af retterne, overalt synes
der at være blevet sp ist til gavns. Selv den usle m is
dæder, der i byens mørke kælder ventede på kag eller
galge, fik en rigelig, næsten overdådig forplejning. Det
var ikke ualm indeligt, at der anvendtes 2— 3 mark om
ugen til en fanges bespisning.178 Så hvorfor sku lle tugt-
og børnehuslemmerne ikke også spise godt? Så meget
desto mere som kongen selv var garant for opretholdel
sen af kostens høje stade i anstalten — adskillige gange
kontrollerede han kostens kvalitet og intervenerede per
sonligt for forbedringer ved udspisningen .179
Var der ud fra de hjem lige forudsætninger ikke noget
overraskende ved den gode forplejning i tugt- og børne