Previous Page  336 / 719 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 336 / 719 Next Page
Page Background

326

Olaf Olsen

offentlig støtte, og som derfor for overhovedet at eksi­

stere måtte holde et meget stramt budget. De måtte

spare, hvor der spares kunne, og kosten, der var den

betydeligste udgift, blev naturligvis det felt, hvor der

ramtes først og hårdest.

Af samme grund var det for disse anstalter en livsbe­

tingelse, at arbejdskraften udnyttedes effektivt. Dette

kunne ikke undgå at sætte sit spor på behandlingen af

lemmerne. For at drive tempoet i vejret blev de overalt

behandlet hårdt, ofte ligefrem brutalt. I England var

det, som tidligere nævnt, hovedsagelig pisken, der drev

værket. På kontinentet toges desuden adskillige andre

strafferedskaber i brug over for arbejdsuvillige fanger.

I det ovenfor omtalte tugthus i Frankfurt var der ikke

blot p isk og kag, men også „tugtebænk“ (en slags gabe­

stok, hvori synderens hoved og arme fastlåses, medens

han p iskes) og „ein Båhren-Kasten mit eitel scharpffen

Ecken, darinnen man n icht bequemlich Stehen, Liegen,

noch Sitzen kan“.184 I de hollandske tugthuse var behand­

lingen tilsvarende hårdhændet, men tillige præget af en

raffineret ondskab, der næppe havde sit sidestykke an­

detsteds. Over for genstridige fanger, der ikke ville ar­

bejde, anvendte man i tugthuset i Amsterdam en „pæda­

gogisk“ straf. Synderen blev låst inde i en særlig celle,

som der derefter ledtes vand til, og hvis fangen ikke gav

sig til at arbejde — nem lig ved den pumpe, der var

anbragt midt i rummet — ville han uvægerligt druk­

ne.185 Udover vandcellen fandtes bl. a. mørkekammer og

kag, og på sam tidige billeder fra tugthuset i Amsterdam

optræder en tugtebænk, der ikke blot fastklemmer hoved

og arme, men også fødder186 og således gør fangen alde­

les værgeløs mod de slag, der hagler ned over ham.

I Christian IV’s tugthus var forholdene anderledes.

Der er intet, der tyder på, at man herhjemme har be­

handlet lemmerne så hårdt. Tugthusordinansen kendte