Previous Page  340 / 719 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 340 / 719 Next Page
Page Background

330

Olaf Olsen

Overalt i tugthuset var luften forpestet som følge af, at

„hemmelighederne“ i gårdene tømtes rned lang tids mel­

lemrum. Natmanden kom vist nok som regel to gange om

ugen, således som det var normalt i København, men

det ses af regnskaberne, at han gerne nøjedes med at

tømme en eller to af de hemmeligheder, der var mest

fyldte, gerne 30— 40 vognlæs. De andre retirader blev

ikke rørt. Ikke m indst som følge af denne fremgangs­

måde kan der ikke have været nogen behagelig odeur

i gårdene, hvor børnene tilbragte deres fritid — og man

forstår så udmærket godt, at det gode stærke Rostocker-

øl, der ellers var bandlyst i tugthuset, blev hældt op i

rigelig mængde til natmandens karle. Ikke blot tug t­

husets egne beboere, men også anstaltens naboer var

plaget af den dårlige lu ft fra tugthusgårdene. Dette frem­

går tydeligt af nogle forhandlinger, der i 1623 førtes om

bygning af en kloak fra tugthuset direkte ned til stran­

den. Ved denne lejlighed blev det pålagt rentemester

Aksel Arnfeldt at forsøge at få det omkringboende bor­

gerskab til at yde tilskud til anlægget, bl. a. med den

begrundelse, at de derved kunne opnå „for den onde

stank og luft, som deraf ellers kommer, at kvit være“.191

Retfærdigvis bør det anføres, at hygiejnen på dette

punkt ikke var bedre uden for tugthusets mure. Overalt

i byerne herskede et efter vore begreber forfærdeligt gri­

seri. Et lille eksempel: i Malmø satte man sig i november

1608 for at fjerne den mødding, der i tidernes løb havde

sam let sig i selveste rådhusets gård. I tre dage var fire

vogne i arbejde, og da man endelig var færdig, var 166

læs urenlighed kørt bort.195 Købstadsfolkene, der var

vant til byens særlige atmosfære, mærkede næppe en­

gang den dårlige luft, der trængte sig ud fra alle gårde

og blandede sig med duften fra rendestenen, der gerne

tjente til aftømning af skraldespandene. Men hvor der

på eet sted var mange mennesker hobet sammen, blev