333 / 719
Christian IV’s tugt- og børnehus
3 2 3
det sig, at lemmerne efter ordinansen skulle have om
trent 4000 kalorier om dagen, altså væsentlig mere, end
de virkelig fik — og sikkert også meget mere end de
overhovedet kunne sætte til livs. Når det reale forbrug
ligger 1000 kalorier lavere end fastsat, skal det derfor
ikke tages som et udtryk for, at man foreholdt børnene
den føde, der rettelig tilkom dem. Embedsmændene i
rentekammeret var vant til at fastsætte rationer for sol
dater og arbejdsfolk, hårdt arbejdende mænd, der havde
et stort kaloriebehov. Med hensyn til børn havde man
ingen erfaring, og omend man — som Arent Berntsen
anfører — bestræbte sig for at imødekomme børns sær
lige behov, så udviste man dog alt for store forventnin
ger til børnenes appetit.
De 1000 kaloriers forskel er næsten udelukkende re
sultatet af svigtende forbrug af en enkelt vare. Medens
ordinansen tildelte hvert barn 13 kg gryn pr. 28 dage,
forbrugtes der knapt det halve, 6 kg. Børnene kunne
ganske enkelt ikke få bugt med alle de vandgrødskalorier,
der så rundeligt var tildelt dem, og da tugthusordinansen
i 1633 førtes å jour, drog man på papiret konsekvensen
af det, der allerede længe havde været praksis, og ned
skar grynrationen til nøjagtigt det halve.172 På næsten
alle andre punkter er der den bedste overensstemmelse
mellem ordinans og realforbrug.
I tugthusordinansen 1621 siges det udtrykkeligt, at
børnene „for al ting“ ikke må være nødt til at drikke
vand, og det pålægges fogden at drage omsorg for, at
brøndene altid er låste, når de ikke benyttes, „på det at
børnene ikke skal få tilfælde deraf at drikke“ (§ 19).
Den slette hygiejne og mangelfulde renovation bevir
kede, at købstæderne faktisk lå på et metertykt lag af
snavs og sygdom, der forgiftede brøndene. Vand kunne
man derfor ikke drikke, og øllet blev i byerne en livsvig
tig nødvendighed.173 I tugt- og børnehusets kostplan var