31 / 719
De gamle gadenavne
21
perioder under belejringerne 1523 og 1535— 36 bedredes
forholdene dog, thi den Herrens mand tilføjer: „Ikke
visker bøddelen sit sværd så tit i denne tid, som han
gjorde i den tid
“ .57
Og siden hen blev kvarteret i enhver
henseende respektabelt.
Gaden Rosengården, der har overtaget bydelens navn,
støder man på i jordebogen over stadens ejendomme
1496, hvor den kaldes „inden for Nørreport, som man
går til Rosengården“ eller „det stræde, som løber ind til
Sankt Gertrud“ eller „det stræde, som løber fra Nørre
gade ind til Sankt Gertruds Kirke“. Dengang var gaden
følgelig af større udstrækning end nu. Ikke alene tog
den sit udgangspunkt i Nørregade ud for Nørreport, som
på det tidspunkt dannede Nørregades afslutning, men
den fortsatte langs Kultorvets sydside helt over til Køb-
magergade. I 1526 betegnes gaden som „på Rosengården
i strædet
“ .58
Efterhånden som kvarteret blev udbygget,
gik den gamle benævnelse for dette så over til at dække
gaden alene.
Middelalderen toner frem gennem navnet
Sank t Ger
truds Stræde,
hvorved er mindet Sankt Gertruds Kapel,
der opførtes her i slutningen af 1300-tallet eller i den
første halvdel af 1400-tallet. Til dette kapel hørte en
kirkegård langs nordsiden af Pustervig. Her blev slo ts
herren Torben Oxe halshugget en novemberdag 1517.59
Kapellet, der var viet til Sankt Gertrud, de udenlandske
vejfarende købmænds skytshelgen, blev nedlagt 1524 og
omdannet til et Sankt Annæ Hospital, afløseren af et i
1523 ødelagt hospital af samme navn nord for byen, m in
det i gadenavnet
Sankt Annæ Plads.
Det varede ikke længe, før det kom til at knibe for det
nye hospital med at skaffe midler til driften. Økonomisk
skulle det klare sig ved gode menneskers alm isser og ved
afladsgaver. Men tiderne var urolige, og reformationen
nærmede sig. Lidt efter lidt rejste der sig en m isstem