32 / 719
2 2
Otto Mackeprang
ning over for alt, hvad der mindede om katolicismen.
De m ilde stiftelser kom til at lide herunder. Allerede
1529 var Sankt Annæ Hospital så forarmet, at dets for
stander, Claus Denne, måtte give op og forlade virksom
heden. I 1530 blev Københavns hospitaler sammenlagt i
Helligånds Hospital. Ved den lejlighed omtales Sankt
Annæ Hospital ikke, derimod Sankt Gertruds. Men for
gyldningen var unægtelig da gået af Sankt Gertrud. Ved
hospitalets nedlæggelse tilfald t godset Vor Frue Kirke,
og snart efter kom det i privat e je
.60
Pus t er vi g
var i middelalderen en ganske ubetydelig
smøge, der trods sin ringe udstrækning for så vidt var
endeløs, som den førte ud i åbent land. 1453 og 1483
betegnes gaden som „hos Sankt Gertruds K irke“, i 1502
bruges betegnelsen „sønden næst ved Sankt Gertruds
Kirkegård“, medens der 1547 benyttes fællesnavnet
„på Rosengården“. Sankt Gertruds Kapel og dettes af
løser, Sankt Annæ Hospital, var jo da en „saga b lott“.
På kirkegårdsarealet nord for gaden opførtes der en
gård, Sankt Gertruds Gård, og gadens hovedfunktion
blev vel så at danne indkørsel til gårdens baggård
.61
Det for gaden til vore dage bevarede navn Pustervig
kendes først fra tiden omkring 1552. Intet københavnsk
gadenavn har pirret forskernes nysgerrighed som dette.
I 1573 solgte magistraten til rådmand Peder Syvensen et
stykke af stadens jord, kaldet Dybet, der stødte ud til
gaden her, et jordstykke, som Peder Syvensen for øvrigt
straks afstod til ejeren af Sankt Gertruds Gård
.62
Ter
rænet var, som betegnelsen for det omtalte jordstykke
antyder, lavt beliggende. Og da det efter alt at dømme
også var moradsigt, har man givet den forklaring på
Pustervig-navnets forled, at det sku lle hidrøre fra ordet
pus, der betyder morads og i 1500-tallet blev skrevet
pu tz
.63
Ordets omdannelse først til pust og derefter til
puster har dog ikke stor sandsynlighed for sig.