38 / 719
28
Otto Mackeprang
Bystyret nærede ikke ømme følelser over for voldene og
hvad dertil hørte. Alt for længe havde fæstningsringen
været følt som en ulidelig spændetrøje. Det ville nu
ellers have været morsomt, om blot een af byportene var
blevet bevaret for eftertiden.
Efter voldens sløjfn ing blev de nye gader i terrænet
mellem volden og søerne udstukket og anlagt i overens
stemmelse med en i 1872 approberet plan, og husene be
gyndte at rejse sig langs disse gader. Frederiksborggades
forlængelse over voldpartiet og videre vestpå til Søtorvet
blev i 1875 ligeledes benævnt Frederiksborggade
.78
Købmagergade
er en af byens alleræ ldste gader. Den
kan føres helt tilbage til Absalons dage. Ad denne gade
søgte færdselen fra nord mod det senere Amagertorv,
færgepladsen og borgen på S lotsholm en
.79
I 1300-tallet
kaldes gaden for Bjørnebrogade eller Bjørnegade. Her
ved hentydes ikke til, at hovedstaden har været h jem
søgt af bjørne. Nej, ordet bjørn var i tidligere sprogbrug
betegnelse for en dæmning tværs over en fæstningsgrav.
Om beliggenheden af den her på tale værende dæmning
har man ingen sikker viden. Måske den lå ud for gadens
oprindelige afslutning mod nord, dér hvor nu Sankt Ger
truds Stræde ligger
.80
Navnet Bjørnebrogade benyttedes
endnu 1463.
Allerede 1432 forekommer imidlertid benævnelsen
Kødmangerboder. Slagterne eller, som de dengang kald
tes, kødmangerne havde ikke, således som i senere tid,
boder på byens torve, men var henvist til særlige kød-
mangergårde, hvor de ikke alene havde deres udsalg,
men også slagtepladser. Kun i dem måtte der slagtes og
forhandles kød. Oprindelig lå kødmangernes boder på
Tyskmandegade (nu V imm elska ftet). I begyndelsen af
1400-tallet flyttede kødmangerboderne og de dertil knyt
tede virksomheder hen til Bjørnebrogade, som da dan