40 / 719
30
Otto Mackeprang
gerne. Men ved englændernes bombardement 1807 for
svandt også denne fløj. T illige med Slagterboderne ved
Skindergade blev den luernes bytte
.84
Første gang, Klosterstræde-navnet omtales, er i et do
kument fra 1417. Snæver var gaden. Og færdselen i den
vanskeliggjordes yderligere ved mange udbygninger
.85
Christian V forordnede derfor i 1681, at „boder, skure,
bislage, trapper, kæ lderhalse“ og andre bygningsdele, som
ragede ud på gaden, sku lle nedbrydes. Særlig effektivt
har dette påbud ikke været, for året efter gives der magi
straten ordre til „uden ophold med flid “ at sørge for, at
oprydningen betimelig bringes „til en virkelig og fu ld
kommen ende
“ .86
Under ildebranden 1728 raseredes stør
ste delen af husene i denne gade, og det vedtoges der
efter, at gaden sku lle rettes ud og gøres bredere
.87
Men
endnu i 1730 er den tilsyneladende lige snæver. Barok
digteren C. F. Wadskiær lader da i et bryllupsvers til
Ove E lling og Birgitta Larsdatter en pige klage over, at
hun ikke bliver gift, til trods for at hun klæder sig efter
moden. Blandt andet kan hun med sit „skørt bespænde
Klosterstræde / ret som der var en mand i vejen med en
slæde
“ .88
Gadens bredde varierer nu fra 7 til 9 m, altså
stadig ikke noget at råbe hurra for.
Et navn som
Silkegade
er intim t knyttet til gadens til
b livelsesh istorie. 1620 sluttede Christian IV kontrakt
med en murermester, at „han skal af grund opmure og
forfærdige den vor plads, som vi fra Købmagergaden og
ud til Pilestræde haver ladet igennem bryde, og skal
foreskrevne plads opbygges med 28 våninger, 14 på hver
side af g a d e n -------------- “. D isse i kontrakten nærmere
beskrevne bygninger langs den
12
alen brede gade sku lle
huse tyske silkevævere, som på grund af religionskrigene
havde måttet forlade deres hjem stavn, og som kongen
havde indkaldt. Husene sku lle være forbundne med døre,
så man kunne gå hele rækken igennem . Dog sku lle ingen