35 / 719
De gamle gadenavne
25
svømmelser og frie vanddannelser har utvivlsom t i hine
dage været hyppigt forekommende i dette kvarter.
Også i Göteborg har man navnet Pustervig, oprindelig
som betegnelse for en lille vig, senere overført til den
her beliggende bydel, hvis hovedgade hedder „Pusterviks-
gatan“. Det göteborgske stednavn er imidlertid af langt
yngre dato. Det benyttedes først i 1700-tallet. En svensk
fortolkning af dette navn er: „en vig, hvor man puster
(gør ophold, forfrisker s ig ) “. Muligheden for en direkte
brug af det andetsteds forekommende ældre navn ude
lukkes dog ikk e
.68
Hvad angår Pustervig-navnet i København, har det
desuden været sat i forbindelse med det gådefulde Kind
hestestræde, som under formen Kindhestegade endnu
findes i Næstved og Assens og forhen også kendtes i
Maribo, Malmö og Stockholm. Ordet puster er flertydigt.
Det dækker således ikke alene en blæsebælg og en per
son, der puster (blæser), men også en lussing, kindhest.
Gildeskråerne nævner det i sidste betydning i samme
åndedræt som kindhest, idet det forbydes gildebrødrene
at give hinanden „puster eller kindhest
“ .69
Navnet Pu
stervig skulle da blot være en efterligning, forplantet
fra by til by, en ikke ukendt foreteelse i gadenavnenes
verden.
Endelig er det et spørgsmål, om der ikke i Alfred
Kjerulfs revyvise fra 1924 med det „lille pust fra Puster-
vie“ — om end uforvarende — skulle skjule sig et fin
gerpeg om navnets oprindelse. I en tysk matrikul fra
1870’erne støder vi nem lig på den gamle benævnelse
Puster for en lokalitet i Højer Flække i Sønderjylland.
Måske denne benævnelse er afledet af Pusteager, idet
-ager ofte bliver til -er i sammensætning. Pusteager er
da enten ageren, hvor man, ligesom ved hin vig i Göte
borg, puster, hviler sig under arbejdet, eller vel snarere
et sted, hvor vinden har magt. En bakke i Bjerge Herred