Previous Page  377 / 719 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 377 / 719 Next Page
Page Background

VOGN IMPORT

I DET 18 . ÅRHUNDREDE

Af AA . R A S C H

S

tudiet af Danmarks økonomiske historie i det 18. år­

hundrede er for vor tid af særlig interesse. I mange

henseender minder forholdene slående om vore egne dage.

De ydre former var vel andre, men problemerne på man­

ge måder de samme, og principperne, der fulgtes i for­

søg på at løse dem, minder i mangt og meget om, hvad

det danske samfund atter har oplevet, siden det i

1930’erne forlod frihandelen.

Man prøvede dengang som nu at udvikle en dansk

industri — med større direkte statsstøtte, omend med

mindre held end i vor tid. Man kæmpede med en ugun­

stig handels- og betalingsbalance, og man brugte told

og indførselsforbud til at forbedre den — dog uden større

resultater.

Her skal det imidlertid ikke forsøges at give et over­

blik over det 18. århundredes almindelige økonomiske

politik. Kun et enkelt træk deraf skal fremdrages, fordi

det — skønt i helhedsbilledet kun af mindre betydning

— er karakteristisk for tidens fremgangsmåder og des­

uden virker påfaldende aktuelt. Det drejer sig om im­

porten af udenlandske vogne, nemlig kareter og andre

luksuskøretøjer.

En sådan import af en færdigvare — og tilmed en ud­

præget luksusartikel — måtte naturligvis være betænke­

lig og uønsket efter tidens merkantilistiske tankegang.

Selv den ellers nogenlunde moderate toldrulle af 1732

lægger da også en told på 40 rd. på hver importeret vogn.