Previous Page  381 / 719 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 381 / 719 Next Page
Page Background

Vognimport i det 18. århundrede

3 7 1

rens værdi sank (man havde som nu papirspenge uden

metaldækning). Myndighederne fandt snart ud af, at i

denne situation var det nødvendigt, at forbruget ind­

skrænkedes kraftigt. Den 20. januar 1783 udstedtes da

den bekendte Guldbergske forordning mod „overflødig­

hed“, i hvis indledning det truende hed: „ ... der er i

Vore lande en overdådighed, som ved at forbruge frem­

mede sager endog langt ud over det nødvendige udbrin­

ger til fremmede landets formue og ved at forøde lan­

dets egne varer berøver Os en vigtig del af, hvad til frem­

mede skal sælges . . . “ En række nye restriktioner fulgte,

deriblandt forbud mod indførsel af fremmede vogne af

enhver art såvel som af seletøj. Undtaget var kun køre­

tøjer, som rejsende bragte over grænsen til egen trans­

port

.6

Dette forbud håndhævedes med kraft i de kommende

år. Selv for fremmede gesandter voldte det store vanske­

ligheder at få importtilladelse (deres toldfrihed var over­

hovedet meget mere begrænset end nu ). 1784 fik den

sachsiske m inister her i landet dog tilladelse til toldfrit

at indføre to brugte vogne, der tilhørte ham. Det betone-

des udtrykkeligt, at denne tilladelse kun var givet, fordi

vognene ville være kommet toldfrit ind, hvis han havde

medbragt dem, da han nedsatte sig her i landet

.7

Større vanskeligheder voldte det to år efter den engel­

ske gesandt, Sir Hugh Elliott, at få tilladelse til at ind­

føre en enkelt karet. Toldbetjentene nægtede at lade den

passere ind, med den begrundelse, at han dels ved sin

ankomst til landet fire år tidligere havde medført adskil­

lige vogne og dels havde opbrugt de

1000

rd., som en­

hver fremmed gesandt måtte anvende til toldfri indfør­

sel af varer, der ellers var forbudte eller toldpligtige. E l­

liott selv fremhævede, at han under sit fireårige ophold

her i landet endnu ikke havde importeret nogen karet,

og enden på sagen blev, at han — hvad der må betragtes

som en stor imødekommenhed fra den danske regerings

side — fik lov til at få den ind mod en told på kun

7% %, toldrullens sats for unævnte varer

.8

6) Fr. 1783 20/1 § 14, litra C.

7) Gtk.s da. forest. 1784 12/1.

8) Gtk.s da. forest. 1786 15/11.