387 / 719
Et københavnsk olficershjem i 1850’erne
377
bag dronningens stol på Frederiksberg Slot og holdt sølv-
skålen med vand til håndskylning.
Som fader var militær, var tiden nøjagtig inddelt også
i privatlivet. Kl. 7 morgen mødte gamle Jens, der i sin
tid var blevet udskrevet til trænkusk, men lod sig stille
år efter år og nu var faders oppasser, med vort tøj, bør
stet som til parade, men hans tiltale var ikke tiltalende,
den lød gerne: „Herop med jer, klokken er 7, rup jer så“
— og det gjorde vi, så vi snart sad ved thebordet. Det
var altid dækket med maskine, og moder var til stede.
Vort morgenmåltid bestod i en kop the, 2 stk. bart rug
brød med smør og
2
stk. sigtebrød, om søndagen kaffe
og hveder. Skolemaden var 4 stk., 2 med holstensk ost,
det vi nu kalder mejeriost — den købtes gerne om efter
året af skipperen fra Holsten — og 2 med pølse eller
kød. Fra kl.
8
til 3 var vi i skole; så spiste vi til middag,
og den havde også et regulativ:
Søndag oksekødsuppe med boller, 5 stk. til hvert af
børnene, som formad, mens kogt oksekød og stuvede
kartofler udgjorde eftermaden — aldrig dessert eller lig
nende. Fader fik kaffe på en såkaldt madam Brun, lavet
om morgenen, ingen andre. Mandagen stod på vandgrød
og fisk, om vinteren altid torsk, om sommeren rødspæt
ter, tirsdag var det sødsuppe
(2
svedsker pr. mand) og
det fra søndagen levnede oksekød, opvarmet i brun
sauce; moder havde desuden fundet på at lægge en tyk
rugbrødsskive sammen med kødet, hun forsikrede, at det
var ganske dejligt og sundt — ja hun var en stor øko
nom, som vel var.
Onsdag var maden noget variabel, for da kom jævnligt
gamle damer af moders bekendtskab samt faders ugifte
søster, tante Jette, og en kusine, frk. Ida Corbinus, klo
sterdame i Petersens jom frukloster i Vimmelskaftet, på
besøg. Hende var jeg ked af, skønt hun var rigtig god og
rar, men hun sku lle følges hjem om aftenen, og det var
ikke morsomt. Så kom også gamle jomfru Schmidts, som
hjalp moder med syning og lignende, hun var så flink og
fornøjelig, glad ved lidt og altid fuld af historier. Hun
havde passion for hunde, men da hun var ude hver dag
og syede for 24 sk., kunne hun jo ikke have en Delle
levende; til gengæld var hele hendes kommode fuld af
porcelænshunde, og hver havde sit navn, og det var jo