HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række

Et københavnsk officershjem i 1850’erne

379

gen, da vi flyttede til Århus. — Så døde den gamle oberst

og blev begravet på Garnisons kirkegård, uden at vi vid

ste nærmere derom, men da fader og moder atter rejste

til hovedstaden, gik de en dag ud for at lægge en krans

på den gamle vens grav, men kunne ikke finde den. Så

gik de ind på graverkontoret og fik den fornødne vejled

ning og fandt hvilestedet — en bar plet, kun med en

numm erpæ l! Ingen af hans egne havde interesseret sig

for nogen vedligeholdelse, og nu var hans minde blot et

nummer.

Major v. Hindenburg var også en jævnlig gæst — han

havde to sønner, som var mine skolekammerater — lige

så major v. Schalchow, begge af tysk afstamning, men

gode, trofaste mænd mod konge og fædreland; Schal

chow ville gerne leve godt og var ikke fri for at kunne

kritisere, som når osten ikke smagte ham, og han da

titulerede den „læderkæse“. Samtalen drejede sig jo mest

om hæren og navnlig om Danevirkestillingens utilstræk

kelige forbedring. I de dage arbejdedes der for anbrin

gelse af blokhuse, som mentes at være sikre værn mod

bomber og granater, men det bestred d’herrer bestemt.

Jeg dreng forstod jo ikke meget, men når jeg jævnlig så

ingeniørerne og artilleriet komme med deres 4-spændige

blokvogne, læsset med

alen tykke bjælker, tildannet

til at sendes til og opstilles i sikringsstillingen på Dyb

bøl, så tænkte jeg, at når disse enorme bjælketage oven

i købet blev dækket med jordlag, skulle de nok holde

granaterne ude. Det skulle få år efter vise sig, at de

gamle officerer havde ret.

Af civile herrer erindrer jeg kun en grosserer L., bo

ende i Stormgade, en lille elskværdig og fornøjelig tyk 

sak med en flink lille frue. Grossereren var tredie mand

i et ugentlig l’hombreparti, som skiftevis holdtes hos

ham, kaptajn W. og hos os; fjerde mand leveredes af

officerseleverne eller en og anden tilfældig. Det var vist

rigtig fornøjeligt, da der spilledes meget lavt, og opvart

ningen både var tarvelig og pæn. En episode, som ind

traf hos grossereren, kan jeg huske, fader fortalte: Fru

erne var i reglen ikke med, og fru L. var derfor gået til

ro, mens mændene fortsatte spillet, men nogen tid efter

går døren ganske stille op, og fru L. træder ind i nat

dragt. Grossereren fik travlt med at gøre tegn til de an