392 / 719
382
F. Elle Jensen
om begge arme, svingede hende om på sin ryg og dansede
rundt med hende, syngende: „Her skal De se prinsessen
af W ales“.
Det var lige blevet ordnet, men ikke publiceret. Sådan
var der flere små ligefremheder.
En anden dag, fader var tilsagt til taffels, blev der af
en lakaj indbåret en stor budding, og da den lille prins
Valdemar så den, sagde han pludselig: „Fader, ved du,
hvad jeg ville ønske — at jeg kunne give preusserkon
gen den lige i hovedet!“ Jeg anfører dette træk for at
vise den jævne og helt danske tone i Det gule Palæ, selv
om den lille prins fik en reprimande for sin respektløse
omtale af et kronet hoved
.1
En dag i december 1859, det var d. 17., traf jeg på
skolen, skønt klokken havde slået
8
, alle drengene på
legepladsen og lærerne ivrigt diskuterende. Da vi kom på
plads i klasserne, fortalte vor lærer helt bevæget, at Fre
deriksborg Slot var brændt, hvorledes vidste endnu ingen.
Nogen egentlig sorg følte jeg vist ikke, men da vi efter
en meget urolig skoledag gik hjem og kom til Marmor-
broen, så jeg henne i Ny Vestergade kongens forridere
komme farende og derefter ham selv i firspændig, åben
vogn sammen med grevinden. Ofte havde jeg set det
samme syn, men aldrig således; kongen, som ellers altid
sad rank og h ilste venligt, sad nu sammensunken, tilsølet
eller tilrøget, jeg ved ikke hvad, uden at h ilse, og det
var, som han var helt fraværende — da følte jeg den
sorg, der havde ramt ham, at hans kæreste opholdssted
var lagt i aske.
Det sku lle ikke blive derved. Først var hele stemn in
gen som bedøvet, men så med eet kom hadet til grev
inden frem; hun blev ligefrem beskyldt for at have
brændt slottet af for at skjule, hvor meget hun havde
beriget sig med og ført til Sverige, ja der skreves o ffen t
ligt, at der til Hillerød var kommet kasser, indeholdende
fyrværkeritråde, som var udspændt i slottet, og at det var
grunden til ildens hurtige overtag. Jeg har endnu en bog
l) Da Bruhn blev forflyttet til Århus 1861, og prins Valdemar
var født 1858, må episoden vel henføres til et senere tidspunkt,
hvad jo også dens indhold peger på.