398 / 719
3 8 8
F. Elle Jensen
knæene og kunne ikke sparke mere, hvorfor han gik hen
og greb med den ene hånd i trensen ved hovedet, og derpå
begyndte en kamp, som ikke kan beskrives. Hesten søgte
at frigøre sig og gjorde det ene sæt efter det andet tværs
over det store ridehus, men cowboyen fulgte med i lange
spring, stadig holdende fast på hver side af mulen. P lud
selig brød dyret sammen og faldt om på siden, og så
tog han gjord og liner af det, klappede det, kælede for
det, satte sig på dets bug og mellem dets ben — det var
overvundet. Endelig rejste det sig, og nu kunne han gøre
med det, hvad han ville.
Fader kom en dag i efteråret hjem fra m inisteriet, helt
bevæget; det var nemlig blevet ham meddelt, at han af
hensyn til sit avancement ville blive forflyttet til et af
dragonregimenterne, og at han kunne vælge mellem År
hus og Slesvig. Gamle Klee, husjom fruen, prædikede for
os børn, at vi skulle bede om Slesvig, der var hun jo fra,
og der var så dejligt, men fader valgte Århus, og det var
jo også en god by med en herlig omegn. Opbrudet var
ikke behageligt, og jeg tror, fader sørgede over at skulle
forlade en virksomhed, som han havde været forstander
for lige fra dens begyndelse, og til den nu var i fuld
drift. Jeg husker ikke, når han afgav kommandoen over
skolen, men efter jul, ind i det nye år, drog han af for
at melde sig til tjeneste ved 3. dragonregiments 3. ekska-
dron.
For os, som blev tilbage, blev det en urolig tid, meget
besværlig for moder, der var jo så meget at afvikle, og
også for os børn var forandringen stor. Vi færdedes ikke
mere så frit omkring, ikke fordi der blev lagt os et halm
strå i vejen, som man siger, men det, at en anden havde
kommandoen, lagde et bånd på os. Vi blev meldt ud af
skolen, og vor undervisning i dans hos solodanser Hoppe
ophørte — det var jeg særlig tilfreds med, da jeg let
blev svimmel. Så kom det egentlige opbrud, hvor alt
sku lle pakkes, og jeg måtte også have mine sager reali
seret. Vi havde aldrig fået lommepenge, men så handlede
jeg med duer, frimærker, segl o.s.v., og disse ting skulle
jo sælges, man kunne da ikke være bekendt at komme
til Århus latinskole uden disponibel kapital, så jeg havde
nok at gøre. Alle mine duer fik min ven, overvagtmester
Bing — hvor mange rideture havde vi ikke haft sammen.