Previous Page  398 / 719 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 398 / 719 Next Page
Page Background

3 8 8

F. Elle Jensen

knæene og kunne ikke sparke mere, hvorfor han gik hen

og greb med den ene hånd i trensen ved hovedet, og derpå

begyndte en kamp, som ikke kan beskrives. Hesten søgte

at frigøre sig og gjorde det ene sæt efter det andet tværs

over det store ridehus, men cowboyen fulgte med i lange

spring, stadig holdende fast på hver side af mulen. P lud­

selig brød dyret sammen og faldt om på siden, og så

tog han gjord og liner af det, klappede det, kælede for

det, satte sig på dets bug og mellem dets ben — det var

overvundet. Endelig rejste det sig, og nu kunne han gøre

med det, hvad han ville.

Fader kom en dag i efteråret hjem fra m inisteriet, helt

bevæget; det var nemlig blevet ham meddelt, at han af

hensyn til sit avancement ville blive forflyttet til et af

dragonregimenterne, og at han kunne vælge mellem År­

hus og Slesvig. Gamle Klee, husjom fruen, prædikede for

os børn, at vi skulle bede om Slesvig, der var hun jo fra,

og der var så dejligt, men fader valgte Århus, og det var

jo også en god by med en herlig omegn. Opbrudet var

ikke behageligt, og jeg tror, fader sørgede over at skulle

forlade en virksomhed, som han havde været forstander

for lige fra dens begyndelse, og til den nu var i fuld

drift. Jeg husker ikke, når han afgav kommandoen over

skolen, men efter jul, ind i det nye år, drog han af for

at melde sig til tjeneste ved 3. dragonregiments 3. ekska-

dron.

For os, som blev tilbage, blev det en urolig tid, meget

besværlig for moder, der var jo så meget at afvikle, og

også for os børn var forandringen stor. Vi færdedes ikke

mere så frit omkring, ikke fordi der blev lagt os et halm ­

strå i vejen, som man siger, men det, at en anden havde

kommandoen, lagde et bånd på os. Vi blev meldt ud af

skolen, og vor undervisning i dans hos solodanser Hoppe

ophørte — det var jeg særlig tilfreds med, da jeg let

blev svimmel. Så kom det egentlige opbrud, hvor alt

sku lle pakkes, og jeg måtte også have mine sager reali­

seret. Vi havde aldrig fået lommepenge, men så handlede

jeg med duer, frimærker, segl o.s.v., og disse ting skulle

jo sælges, man kunne da ikke være bekendt at komme

til Århus latinskole uden disponibel kapital, så jeg havde

nok at gøre. Alle mine duer fik min ven, overvagtmester

Bing — hvor mange rideture havde vi ikke haft sammen.