Previous Page  395 / 719 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 395 / 719 Next Page
Page Background

Et københavnsk officershjem i 1850’erne

385

køre forbi på fiskeri i en af søerne, aldrig Sundet. I for­

vejen kom da gerne en vogn belæsset med hans store

båd og lidt efter han selv, ledsaget af et par kavallerer,

en tjeneste, som for dem var meget kedsommelig. Fan­

gede kongen noget, gik det med historier, ellers blev han

gnaven. Jeg hørte en af disse fortælle: „Det var på min

tur op til Island som prins, det var hårdt vejr, tårnhøje

bølger; derfor stod jeg hos rorgængeren for at passe på.

Så kommer der en bølge, så vældig, at den skyllede mig

over bord; det så jo galt ud, men rorgængeren forstod

sine sager og drejede i en lynende fart rattet, så skibet

drejede næsen lige hen, hvor jeg lå, og da det atter hæ­

vede sig, var jeg skam om bord. Hvad siger I til det?“

„Konduite, konduite, Deres Majestæt, mageløst ikke at

tabe besindelsen !“

Så en søndag morgen, da jeg gerne ville ligge lidt læn­

gere, kom pigen og ville trække mig lid af sengen, men

da jeg dengang var ret hidsig, varede det ikke mange

minutter, før jeg var ude af fjerene, fik havedøren op

og smidt hende ud. I det samme kørte kongen forbi, og

han må have moret sig, for han vinkede med hånden og

råbte noget, som jeg ikke hørte; jeg skyndte mig at lukke

døren og komme i klæderne, men var ikke så lidt flov.

Cirkus Rentz, dengang verdens største med over 100

heste og stort personale, kom til hovedstaden, og det var

en begivenhed. Rentz byggede en mægtig stor cirkusbyg-

ning ind i Gyldenløves bastion lige over for Vartov, meget

høj og med store stalde, og da min gode ven, dyrlæge

Malmgren fra Manegen, blev tilsynsførende med alle

dyrene, fik vi drenge rig lejlighed til at færdes der.

Nogle store væddeløb foranstaltedes nu på Christians­

borg Slots ridebane, som med kongelig tilladelse blev

cirkus overladt tillige med ridestalden og ridehuset. Sær­

lig to gjorde indtryk på mig. Jeg ser som i dag en mand

i tricot med romersk toga stående på to heste og med en

tredie midt imellem og 20 foran, 4 og 4, og alle kørte han

i lange liner og med en vældig pisk. I strygende karriere

for hele dette spand banen rundt, forfulgt af en sværm

ryttere og ryttersker. En rytterske kom til skade; hendes

hest rejste sig og ville sætte lige ind mellem publikum,

der stod presset sammen som sild i en tønde, og det ville

jo have haft uberegnelige følger, men så greb dyrlæge