395 / 719
Et københavnsk officershjem i 1850’erne
385
køre forbi på fiskeri i en af søerne, aldrig Sundet. I for
vejen kom da gerne en vogn belæsset med hans store
båd og lidt efter han selv, ledsaget af et par kavallerer,
en tjeneste, som for dem var meget kedsommelig. Fan
gede kongen noget, gik det med historier, ellers blev han
gnaven. Jeg hørte en af disse fortælle: „Det var på min
tur op til Island som prins, det var hårdt vejr, tårnhøje
bølger; derfor stod jeg hos rorgængeren for at passe på.
Så kommer der en bølge, så vældig, at den skyllede mig
over bord; det så jo galt ud, men rorgængeren forstod
sine sager og drejede i en lynende fart rattet, så skibet
drejede næsen lige hen, hvor jeg lå, og da det atter hæ
vede sig, var jeg skam om bord. Hvad siger I til det?“
„Konduite, konduite, Deres Majestæt, mageløst ikke at
tabe besindelsen !“
Så en søndag morgen, da jeg gerne ville ligge lidt læn
gere, kom pigen og ville trække mig lid af sengen, men
da jeg dengang var ret hidsig, varede det ikke mange
minutter, før jeg var ude af fjerene, fik havedøren op
og smidt hende ud. I det samme kørte kongen forbi, og
han må have moret sig, for han vinkede med hånden og
råbte noget, som jeg ikke hørte; jeg skyndte mig at lukke
døren og komme i klæderne, men var ikke så lidt flov.
Cirkus Rentz, dengang verdens største med over 100
heste og stort personale, kom til hovedstaden, og det var
en begivenhed. Rentz byggede en mægtig stor cirkusbyg-
ning ind i Gyldenløves bastion lige over for Vartov, meget
høj og med store stalde, og da min gode ven, dyrlæge
Malmgren fra Manegen, blev tilsynsførende med alle
dyrene, fik vi drenge rig lejlighed til at færdes der.
Nogle store væddeløb foranstaltedes nu på Christians
borg Slots ridebane, som med kongelig tilladelse blev
cirkus overladt tillige med ridestalden og ridehuset. Sær
lig to gjorde indtryk på mig. Jeg ser som i dag en mand
i tricot med romersk toga stående på to heste og med en
tredie midt imellem og 20 foran, 4 og 4, og alle kørte han
i lange liner og med en vældig pisk. I strygende karriere
for hele dette spand banen rundt, forfulgt af en sværm
ryttere og ryttersker. En rytterske kom til skade; hendes
hest rejste sig og ville sætte lige ind mellem publikum,
der stod presset sammen som sild i en tønde, og det ville
jo have haft uberegnelige følger, men så greb dyrlæge