Previous Page  378 / 719 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 378 / 719 Next Page
Page Background

368

Aa. Rasch

I de relativt fattige tider, som 1730’erne og — 40’erne var,

har importen næppe været af nogen overvældende betyd­

ning, men dette blev tydeligvis anderledes, da de store

europæiske krige omkring århundredets m idte bragte

de københavnske handlende store fortjenstmuligheder.

Af samtidens omtale fremgår det, at brugen af denne

fordærvelige luksus især var udbredt i København. 1759

udgav Erik Pontoppidan en bog: „Oeconomisk Balance“,

hvori han gav en skildring af Danmarks næringsveje,

indtjeningsmuligheder, handel og daglige forbrug. Han

var ivrig og overbevist merkantilist, der med stor begej­

string talte om de spæde fremskridt, den hjem lige manu­

fakturproduktion havde gjort, og med iver agiterede han

mod brugen af såvel udenlandske som indenlandske luk ­

susvarer, der efter hans formening i det store og hele

kun var af det onde

.1

Om luksusvognene hedder det hos ham: „Tænker man

på al den omkostning, som vor nation, nu frem for til­

forn, anvender på kareter, chaiser, porte-chaiser, phae-

tons etc., da findes også deri mere tegn til overflødighed

end til mangel, særdeles siden det er kommen såvidt,

at en karet, som af begyndelsen kom på

100

rdlr., nu

koster 3 å 400, ja vel derover, efterdi man i steden for

vindueglas vil have det største og fineste spejl-glas og i

steden for en simpel farve kunst-maling, ja til dels lake­

ring, tillige med stærkt ægte forgyldning, hvilket tilhobe

gør en sådan vogn, der varer måske 16 å

20

år, om mo­

dens tyranni vil tillade det, ligeså kostbar som fordum

et mådeligt hus. Den mand, som har nogle sådanne vog­

ne at holde ved lige, må til deres, såvelsom heste-tøjets

idelige reparation, bestemme årligen 80 å

100

rigsdaler.

De københavnske gaders ureenlighed udkræver det og

tvinger mange, som ellers gerne gik til fods, at lade sig

køre

“ .2

Trods den undskyldende bemærkning til sidst

er Pontoppidans forargelse over luk su s’en tydelig nok.

Helt galt måtte det naturligvis være for alle gode mer!) „Eutropii Philadelphi Oeconomiske Balance eller U forgribelige

Overslag paa Dannemarks Naturlige og Borgerlige Formue ...“

(Kbh. 1759).

2) Anf. sted. s. 216 f.