472 / 719
4 6 2
Torben Krogh
Adskilligt om Johannes Ewalds Theater. Orbis Litterarum , revue
danoise d’histoire littéraire, publiée par F. J. B illeskov Jansen, V,
1947, s. 143 ff.
15) T. Krogh, o. c., s. 225, s. 277, s. 290.
16) Prams digteriske Arbeider, I, s. 96, s. 101.
17) Danske Ballet, s. 162.
18) I det 18. aarh. kaldtes den venstre side for tilskuerne „Giet-
hussiden“, den højre „Marktsiden“ eller „Torvssiden“. Krogh, Dan
ske Teaterbilleder, s. 49. Sm. forf., Holberg i Det kongelige Teaters
æ ldste Regieprotokoller, 1933, s. 35, note 5.
19) Om den nordiske tone i Schalls musik, se Erik Abrahamsen,
Den musikalske Bournonville i Danske Ballet, s. 452. U tvivlsom t
gaar denne patetiske m olltone tilbage til Johann Hartmanns mu
sik til „Balders Død“. T. Krogh, Zur Geschichte des dänischen
Singspiels im 18. Jahrhundert, 1924, s. 123 f.
20) T. R. (Teaterkassens regnskaber) 1801 febr.—ju li. Ltr. C.
bilag nr. 294, nr. 301. Rigsarkivet. Ph. Weilbach, Nyt dansk Kunst-
nerlexikon, II, s. 592. Krogh, Danske Teaterbilleder, s. 25, s. 280 f.
C lemens’ kobberstik er gengivet i E lith Reumert, Den danske Bal
lets H istorie, 1922, s. 18.
21) Fortegnelse over Decorationer m. m., som tilhører det Kon
gelige Theater, forfattet i juni maaned 1823, s. 29, s. 39. Det kgl.
Teaters Bibliotek.
22
) Smst., s. 39, s. 60.
23) Stenbænke af denne art kan f. eks. ses paa Thomas Bruuns
dekorationsskitser til „Gorm den Gamle“. T. Krogh, Danske Teater
billeder, s. 269, s. 271.
24) Dansejournal 1812—42, s. 63, s. 224. Det her om talte m askin
m esterkunststykke var ogsaa det eneste, der fandt sted i „Lager-
tha“. Sagen er den, at scenerummet ikke var egnet til større ud
foldelse af denne art, hvilket Galeotti tog hensyn til. Dette punkt
havde allerede det 18. aarh.s dygtige maskinmester, Christoffer
N ielsen, klaget over. Om de mange vanskeligheder i saa henseende,
se N ielsens piece: Tillæg til Minerva 1788, der er et svar til Rahbek
paa en kritik, som stod i nævnte tidssk rift nov. 1788, s. 251. I B i
drag til Kundskab om Mennesker og Bøger, 1802, nr. 31—32, s. 245,
skriver N. C. Øst: „At det kjøbenhavnske eneste offen tlige Theater
er et af de slettest byggede og slettest indrettede i Europa, har den
forrige Maskinmester allerede for længe siden fortalt os, hvis man
ellers ikke vidste det“. Jfr. Overskou, Den danske Skueplads, IV,
s. 520, s. 526, s. 591, s. 680, s. 760, s. 797. Endvidere Danske Ballet,
s. 180 f.