467 / 719
Vor første nordiske ballet
457
Saa snart hun har afsluttet sin replik, hæver hun lan
sen for at gennembore børnene, hvad der ligeledes meget
virkningsfuldt sker paa en generalpause. Først da alle
løber til, og Thora beskytter børnene mod det dræbende
stød, sætter orkestret ind med en stærkt illustrerende
musik. Ogsaa dette optrin huskede Bournonville fra sin
ungdommelige debut: „Jeg kan endnu i Tankerne for
nemme den fortryllende Vellugt, der omgav Mme. Schall,
da hun som Thora, for at skjærme os imod vor Moders,
den fortørnede Hustrus Raseri, svøbte os ind i sin Her-
melinskaabe“.62 Ved det frygtelige syn vækkes Regnar
op af sin lammede tilstand, og nu opfordrer Lagertha
ham til at vælge mellem sig og Thora. Som heltene i den
franske tragedie kæmper han en svær kamp mellem dyd
og tilbøjelighed, hvorom det hedder i teksten: „Striden
mellem de gamle Følelser og den ny Erkjendtlighed for
Lagertha, Ømheden for hans Børn, og hans brændende
Kjærlighed for Thora, rase i hans Barm“, følelser, der i
musikken er skildret i en glidende cantabil adagio. Imid
lertid vinder tilbøjeligheden for den „ømme“ Thora sejr,
hvad der paa ægte ballet-maner fremstilles ved, at han
beslutsomt griber hendes haand, mens orkestret istem-
iner nogle energiske allegro-takter.
Under foregivende af, at Lagertha ogsaa vil redde
Thora fra fortabelse, søger hun nu at støde lansen i Reg
nars hjerte. Skjoldmøerne prøver at skærme ham mod
den rasende forfølgelse, og til sidst springer Thora
frem for at værge sin elskedes liv, men rammes i det
samme dødeligt af Lagerthas lanse. Over den frygtelige
fejltagelse bliver skjoldmøen dybt fortvivlet og staar
„som forstenet“ støttet til sit spyd. Idet Thora segner i
Regnars arme, træder samtlige kormedlemmer ind paa
scenen, hvor de placerer sig ved kulisserne for ikke at
gøre sig for meget bemærket. Regnar, der er „bragt til
Raseri, træder hen mod Lagertha, med knusende Bebrei-