463 / 719
Vor første nordiske ballet
453
Overskou taler da ogsaa begejstret om denne kamp, der
var saa rig paa „Vexling af store maleriske Tableauer“.57
August Bournonville har sikkert været paavirket af den
ne scene, da han arrangerede det berømte slag i balletten
„Waldemar“ (1835). Han siger selv herom: „I Kampen
paa Grathe-Hede har jeg løst den Opgave, der indtil den
Dag ansaaes som complet udramatisk, da Batailler i Al
mindelighed opvække Lystighed blandt Publicum. Her
gjorde derimod Slagets faa, men kraftige Momenter en
rystende Virkning. Masserne forsvandt i et Nu, de Slagne
dækkede Valpladsen, og Svend var i deres Tal“.58 Da
dette blev skrevet, var „Lagertha“ forlængst gledet ud
af repertoiret, og det er betegnende, at Bournonville ikke
undser sig for at fortie, at hans forgænger havde kom
poneret en teater-kamp, som ikke kaldte paa latteren.
Naar vaabenlarmen har lagt sig, træder den dybt ned
bøjede Thora ind fra K. S., ledsaget af piger og pager.
Under en adagio espresivo udtrykker hun rædslen over
„Synet af sin dræbte Fader tilligemed Angsten for at
miste sin elskede Brudgom“. Hun besvimer, bliver pla
ceret paa en taburet, medens følget danner grupper om
kring hende. Fredstrup har her tilføjet: „Naar Dækket
er faldet, er her blevet siunget et Chor paa Theatret, men
nu spilles blot den Musik, som ledsager Choret“.
Tredie og sidste akt foregaar ligeledes i den gotiske
sal. Den indledes med et jublende sejrskor, og det er
derfor nødvendigt, at de danske krigerkorister først bli
ver placeret. Deres indtog sker fra K. S. over til D. S.,
hvor de stiller sig tæt „ved Coulisserne i een Linie“. Fra
D. S. kommer den sejrende
Regnar med sine mænd,
som
defilerer over til K. S. „tæt ved Coulisserne“ og „slaar i
Takt til Choret paa deres Skiolde“ paa ægte „oldnordisk“
maner. De overvundne
svenske krigere
(saavel dansere
som korister) følger, men bliver staaende paa D. S. i en
gruppe. Som tegn paa deres nederlag bærer de hverken