462 / 719
452
Torben Krogh
ridderdramaet med sine massescener foraarsagede skue
spilkunsten, fordi teaterdirektørerne blev tvunget til at
anvende tilfældige statister, som rekvireredes fra det
nærmeste regiment.56 Naturligvis var Galeotti ogsaa
ekspert paa dette betydningsfulde omraade, hvad
regiebemærkningerne til gavns vidner om. De stri
dende parter har ikke dannet den tilfældige klump, som
var saa almindelig i tidligere tider, men kampen har
tværtimod bølget frem og tilbage, ud og ind af kulisserne.
Som det anstaar sig paa Det kgl. Teater i København,
kæmper danskerne „med underfuld Vælde; men efter
den tappreste Kamp, ere de nødte til at vige for det over
legne Tal“. Det voldsomme slag skifter nu imidlertid
fuldstændig karakter, da Lagertha iler ind med sine
stridsglade skjoldmøer for at komme Regnar til hjælp.
En del af optøjerne maa tænkes at ske uden for kulis
serne. Vi erfarer saaledes, at Lagertha og hendes følge
gør deres stormfulde entré fra fjerde kulisse paa D. S.
og forsvinder ud af K. S., de fægtende balletfiguranter
trækker sig ligeledes ud af samme side, medens statister
ne forlader scenen ad D. S. Naar der i teksten er anført:
„Man hører medens disse Kampe vare, snart de Danske,
snart Skioldmøerne, snart og Gotherne, opmuntre hver-
andres egne Medstridende i afbrudt Chor“, forstaar vi,
hvorfor koristerne havde plads bag kulisserne. Midt un
der bataljen faar skurken, kong Heroth, dødsstødet, og
det vidner i høj grad til gunst for Galeottis sceniske øko
nomi, at publikum foruden Heroth kun saa to danske
og to svenske krigere (balletfiguranter) falde. Umiddel
bart efter, at den svenske konge har modtaget sin for
tjente straf, „kommer de fægtende af Dandsen igien ind,
Skioldmøerne tager Deel i Fægtningen og retirerer ud
paa K. S.“, hvilket ogsaa gælder statisterne, som har
kæmpet drabeligt i baggrunden. Publikum fulgte spændt
danskernes overmenneskelige kraftanstrengelser, og