461 / 719
Vor første nordiske ballet
451
tet, der holdt sig gennem hele det 18. aarhundrede, hvor
man dog dansede den langt mindre stift.53 Den bar imid
lertid altid præget af ridderlighed, man kunne her vise
ædel holdning og anstand, og desuden fik man brug for
de yndefulde bevægelser, der stod saa højt i kurs i hine
tider, hvor en elegant og graciøs ydre form spillede en
saa fremtrædende rolle.54 Det er betegnende, at Mozart i
„Don Juan“ lader ridderne og deres damer træde en sta
telig menuet i modsætning til bønderne, der holder sig
til mere folkelige danse. Vi staar her overfor en særlig
langsom og majestætisk menuet, som anvendtes med
særlig forkærlighed, naar det drejede sig om saadanne
figurer som oldtidskæmpere og middelalderriddere.
Schall har komponeret sin menuet som en bredt udspun-
den hoveddel i moll afbrudt af en trio i dur, med den
overordentlig karakteristiske betegnelse „Tempo di Me
nuetto Gothique“, hvilket viser, at man her forsøgte at
skabe en musikalsk og koreografisk stil helt i overens
stemmelse med de „gotiske“ kostumer og dekorationer.
Ogsaa i den henseende dannede „Lagertha“ skole. I Lau-
rents „Sigrid“ forekommer der en menuet med samme
overskrift, og det blev ligefrem en tradition, at ridderne
paa Det kgl. Teater traadte den stilfulde dans, hvad bl. a.
kan ses af „Elverhøj“ og „Drot og Marsk“.
Menuetten afbrydes af svenskernes overfald paa de
helt uforberedte danskere, hvilket sker til en krigerisk
musik, som kaldes „Battalie“, hvori baade orkesteret
og det nu bag kulisserne opstillede kor deltager. Vold
somme teaterkampe var en ældgammel foreteelse, og
i Komediehuset paa Kongens Nytorv havde man alle
rede r omkring 1760 i balletmester Como en mand,
der forstod at iscenesætte de mest blodige slag.55
Da ridderdramaet vandt indpas, blev slagscener uund-
gaaelige, men de virkede ikke altid efter hensigten, i hvert
fald ikke i Tyskland, hvor Iffland beklagede den skade,