478 / 719
LUFTSKIPPEREN JOSEPH TARDINI
OG HANS BALLONOPSTIGNINGER I KØBENHAVN
SOMMEREN 1851
Af F R I T S H E I D E
S
elv om de fleste af Nutidens aeronautisk interesse
rede Mennesker vel nok ved, at 1783 betød hele den
moderne Luftfarts Fødselsaar, vil det næppe være helt
spildt at rekapitulere Hovedpunkterne i den Udvikling,
som laa forud for de Begivenheder, der skal afhandles
her, da et og andet muligt kunde være glemt.
Den 5. Juni i nævnte Aar lod Fysikeren Montgolfier
for første Gang en Varmluftsballon stige til Vejrs for
den franske Offentligheds Øjne. Halvtredie Maaned se
nere, nemlig den 27. August, gjorde hans Kollega og
Landsmand Jacques Charles ham Kunsten efter med en
Ballon, hvis Drivkraft leveredes af Brint. Efter at det
saa ved Forsøg var godtgjort, at Dyr slap uskadte fra en
Luftrejse, tilbød to Franskmænd sig, gik den 19. Oktober
op med Montgolfier’s Ballon og kom velbeholdne ned
igen. Charles, der ikke vilde staa tilbage, beviste med sit
eget Liv som Indsats, at hans Ballon var lige saa god
som Montgolfier’s; thi ogsaa denne Gang gik alt glat. Men
godt et Aar efter indtraf Historiens første Flyveulykke,
idet Pilåtre de Rozier sammen med en Ledsager styr
tede ned og omkom under deres første Forsøg paa at
sejle gennem Luften over Kanalen mellem Boulogne og