475 / 719
Vor første nordiske ballet
465
en fremtrædende stillin g, og endvidere Amalie Meyer, som tillige
udførte Amors rolle i „Amors og Balletmesterens Luner“. Danse
journal 1812—42, s. 63.
45) Rosenstand-Goiske, Kritiske Efterretninger, s. 131, s. 132.
Liebenberg, Bidrag, II, s. 207 f. Bournonvilles Efterladte Skrifter,
s. 138 f. Samme forf., Mit Theaterliv, I, s. 22. Danske Ballet, s. 59,
s. 68, s. 88, s. 102, s. 175 f.
46) Inventarfortegnelse 1823, s. 6, s. 11, s. 14, s. 19. Altrene i de
nordiske stykker gjorde man sig naturligvis særlig umage med. I
Hertha-helligdommen i „Gorm den Gamle“ mindede offerstedet
nærmest om en stendysse, og i Svantevits tempel i „Erik Ejegod“
var opstillet et alter med en gud „med fire Ansigter“. Jens Bagge-
sens danske Værker 2. udgave, III, 1845, s. 276. Inventarfortegnelse
1823, s. 19, Krogh, Danske Teaterbilleder, s. 227, jfr. T. R. 1801
febr.—ju li. Ltr. C. nr. 301, nr. 304. Aug. 1801-—jan. 1802. Ltr. C.
nr. 203.
47) Angaaende Thomas Bruuns „Dyveke“-dekorationer, der meget
ofte blev benyttede, bl. a. i Oehlenschlågers tragedier, se Krogh,
Danske Teaterbilleder, s. 282 f.
48) En lignende opstilling kan ses paa en positionsplan til en
af scenerne i J. M. Thieles sørgespil „Pillegrim en“ (1820), hvor
personerne er arrangeret omkring en sarkofag. Planen findes i Det
kgl. Teaters B ibliotek og er gengivet i Bergmans Regi och spelstil
s. 225. Der kan endvidere i samme værk, s. 211, henvises til be
skrivelsen af sammensværgelsesscenen i Spontinis opera „Ferdi
nand Cortez“ (Stockholm 1832).
49) Liebenberg, Bidrag, II, s. 210.
50) En kritik af „Sigrid“ findes i N. C. Østs Bidrag til Kundskab
om Mennesker og Bøger, 1802, nr. 9 og 10, s. 72 f. Overskou, Den
danske Skueplads, IV, s. 23. A. Bournonville, Mit Theaterliv, III,
3, s. 225, s. 230 f. Danske Ballet, s. 165 f.
51) Musikken til Balletten Sigrid. Componeret og indrettet for
Piano Forte af C. Schall. Stukket af I. Sonne, s. 38 f. I L. Kruses
skuespil „Gyrithe eller Danmarks Frelse“, der med musik af Kun-
zen og danse af Galeotti opførtes 1807, forekommer der et bryllup,
som endogsaa foregaar inde i selve Frejas helligdom (4. akt, 6.
sc.: „Frejas Tempel med Altret og øvrige tilhørende Zirater“ ).
Der blev hertil forfærdiget: et „stort“ sætstykke forestillende
„Freias Altertavle, malet i gammeldags Smag, og en Figur forestil
lende Freia“, samt et sætstykke „af nyt malet som et Altar af
Steen“. Teaterkassens regnskaber feb.—ju li 1807 Ltr. C. nr. 258.
Rigsarkivet.