480 / 719
4:70
Frits Heide
Dansker, Studiosus Johan Peter Colding,3 som Lørdagen
den 23. April 1811 gik op ude paa Blegdammen og efter
en Times Sejlads landede ved Brønshøj Bakke. Ialt fore
tog han fire Opstigninger, den sidste i 1814 nede fra
Flensborg, og slap godt fra dem allesammen. Forøvrigt
nærede han — i Ordets beskedneste Forstand: højtfly
vende — Planer om at starte Danmarks første Luftpost
væsen, der dog ikke blev til noget, selv om det virkelig
een Gang lykkedes ham at føre et Brev pr. Ballon fra
København til Malmø. Men saa henrandt der mere end
en Menneskealder, før Folk her i Staden mødte den næ
ste Oplevelse af denne Art, nemlig Tardinis Opvisnin
ger i Sommeren 1851, der til Gengæld ogsaa blev det
helt store Sus ude fra den vide Verden, og hvis Ry har
holdt sig lige til vore Dage.
Naar Danmark først saa sent kom til at nyde den Ner
vepirring, som Ballonopstigningerne bød paa, havde det
flere Grunde, dels økonomiske, dels meteorologiske: Baa-
de i hele Frederik VI’s og første Halvdel af Christian
VIIFs Regeringsperioder laa det københavnske Forlystel
sesliv paa et ganske provinsielt Plan; ingen kan derfor
undres over, at Udlandets trænede Luftskippere fandt
Chancerne i Danmark altfor lidet tillokkende. Thi ikke
blot var Fremstillingen af en nogenlunde stor og sikker
Ballon en meget bekostelig Historie; Driften var heller
ikke billig. Da der nemlig dengang ikke fandtes noget
kommunalt Gasværk i København — et saadant kom
først i Gang i December 1857 — og man desaarsag ikke
kunde købe Fyldet til Ballonen færdigt, maatte man selv
fremstille den Brint, som skulde bruges, og hertil kræ
vedes baade et stort Maskineri og en Del Mandskab, lige
som en øvet Ballonskræder altid maatte være ved Haan
den; sluttelig skulde man jo leve og helst tjene betyde
ligt flere Penge, end man brugte, og alt det skulde Til
skuerne i sidste Instans betale — hvis de altsaa vilde.