Previous Page  482 / 719 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 482 / 719 Next Page
Page Background

472

Frits Heide

at en Luftskipper kun med det allerbedste og dyreste

Materiel paa Ballonvæsenets Omraade havde Mulighed

for at slippe fra Eksperimentet med Livet og Grejerne i

Behold. Derfor fæstede man, saa længe som gørligt, sin

Interesse ved Øst-, Syd- og Mellemeuropas store Stæder,

hvor Fastlandsklimaets meteorologiske Forhold bedre

var til at beregne, og hvor der desuden paa Tronerne

sad Fyrster, som baade kunde og vilde yde en forvoven

Luftskipper deres Protektion. Men nægtes kunde det paa

den anden Side heller ikke, at det jo var paa disse rigere

Græsgange, at alle Datidens Aéronauter helst vilde være,

og da deres Antal stedse blev større, mens Efterspørgslen

ikke voksede i samme Grad, maatte nogle søge Lykken

andre Steder, og naar København i sidste Halvdel af

Fyrrerne begyndte at komme ind i Verdensartisternes

Synsfelt, hang dette selvfølgelig sammen med, at denne

By den 15. August 1843 havde faaet et Forlystelseseta­

blissement af virkeligt Format, nemlig Georg Carsten-

sens Sommertivoli. Danskerne var med andre Ord be­

gyndt at lære, hvad det vil sige at more sig paa moderne

Manér, og at noget saadant maatte betales — selv om det

ved Aarhundredets Midte endnu stod skralt nok til med

denne sidste Del af Lærdommen.

Saaledes var Baggrunden for den italienske Luftskip­

per Tardinis Optræden i København i Sommeren 1851.

Giuseppe — eller som han kaldtes heroppe: Joseph —

Giacomo Filippo Tardini4 blev født 1817 i det dengang

uafhængige norditalienske Hertugdømme Modena; hans

Daabsdag var den 1. Maj, og han tilhørte en velsitueret

Familie; hans Papirer beretter, at han havde to Brødre

og en Søster. Mens Tardini optraadte i Fyrstendømmet

Monaco, altsaa før han kom til København, fik han fra

Broderen Luigi (en udateret) Meddelelse om, at Faderen

var død; i Juni 1851 fik han fra samme Kilde Underret­

ning om, at ogsaa hans Moder var død (den 23. Maj) og