487 / 719
Luftskipperen Joseph Tardini
477
Haveanlæg og Bygning af Drivhuse paa det kongelige
Lystslot Rosendal i Dj urgården. Da Lass ikke blot var
en berejst Mand med Kendskab til flere Sprog, men og-
saa nærede en levende Interesse for Luftsejlads og Gas-
fremstilling, kom Tardini og han hurtigt paa fortrolig
Talefod, og dermed var det første truende Sammenbrud
afværget.
Lass havde nemlig det rette Greb paa Tingene og for
stod at drage Nytte af sine svenske Forbindelser. Først
udvirkede han, at Tardini — som den fremragende Ar
tist, han var — fik Kong Oscar I’s Protektion til sine
Opvisninger, dernæst, at disse kom til at foregaa paa et
saa fashionabelt Sted som den kongelige Park Humle
gården, og sluttelig, at hele Arrangementet foregik under
de svenske Myndigheders Kontrol. Overfor alt dette
maatte de blodtørstige Kommissionærer kapitulere. Lass
traf personligt de fornødne Aftaler med dem om Ballo
nens Frigivelse og den allerede gjorte Gælds Afvikling;
men endnu var ikke alle Vanskeligheder ryddet af Vejen:
Til Fremstillingen af den Brint, der skulde bære Ballo
nen, udkrævedes nemlig ikke blot koncentreret Svovl
syre, men ogsaa Jernspaan, der — underligt nok — var
vanskelig at faa i Stockholm. Men Lass styrtede Egnen
rundt og fik den.
Under endeløs Jubel fra et tusindtalligt Publikum og
i den kongelige Families Nærværelse foretog Tardini saa
tre Opstigninger, af hvilke særligt de to sidste bragte
ham en smuk Indtægt; men største Delen heraf medgik
desværre til Afviklingen af alle de Dumheder, han havde
raget sig ind i, før Lass kom til, saa det var kun yderst
faa Ressourcer, han havde i Behold, da Programmet
skulde føre ham til København. Hans Udsigter var der
for paa ingen Maade lyse, særligt ikke, da han havde
været nødt til at entrere med en københavnsk Kommis
sionær ved Navn Ch. Eckermann; denne havde ganske