491 / 719
Luftskipperen Joseph Tardini
481
ganske bjærgtagen af Capozzi og vedblev at være det til
sin sidste Dag i København. Dette foranledigede imid
lertid, at der mellem Lass og Capozzi opstod et spændt
Forhold, som siden fik beklagelige Følger. Billigvis maa
det dog siges, at disse Gilder ikke var den rene Tilsæt
ning for Tardini. Saaledes erhvervede han sig gennem
dem ikke blot en god Ven, men en overmaade kyndig
Medarbejder i Gaétano Amici, og ved Hjælp af Jacob
Davidsen fik han i „Flyve-Posten“ en enestaaende god
Støtte. Efter Tardinis første Opstigning i Tivoli havde
denne Avis nemlig forholdt sig yderst køligt; ikke alene
havde den rent ud erklæret, at man i Ballonkunsten ikke
var naaet et Skridt videre siden Robertsons Dage; men
den dokumenterede sit Standpunkt ved at optrykke de
gamle Avisers straalende Beretninger om Opstigningen
fra Eksercérpladsen i 1806. Men Bladet slog helt om,
efter at Jacob Davidsen med sin Ægteviv var blevet faste
Gæster ved Gilderne i Capozzis Restaurant.
Lige saa lidt som Lass havde Eckermann forholdt sig
tavs overfor de hastigt voksende Tivoliplaner, og han
kunde gøre det med noget større Vægt, eftersom han
officielt var Tardinis Forretningsfører og allerede den
18. Juli havde sikret sig den kongelige Bevilling paa
Iscenesættelsen af 4—6 Ballonopstigninger i København,
og da han klart indsaa, hvad Arrangementet med Tivoli
økonomisk vilde føre til, havde han været saa fornuftig
— med Støtte af „Fædrelandet“s Redaktør, Carl Ploug
— at indgaa med Ansøgning til Kongen om at inaatte
lade Tardini foretage Opstigningerne fra Christiansborg
Slots Ridebane samt benytte en af Slottets Vognremiser
som Oplagsrum for alle sine Grejer. Paa denne Ansøg
ning var der allerede den 18. August indløbet imødekom
mende Svar fra Overhofmarskallatet. For en optimistisk
Natur kunde Aftalen med Tivoli maaske nok tage sig
helt tiltalende ud: Man vilde opleve en kæmpemæssig