489 / 719
Luftskipperen Joseph Tardini
479
derfor vilde denne sidste ikke rejse med. Først da Tar
dini fra København sendte ham 100 Rd.
via
den danske
Konsul i Stockholm, lod Amici sig formilde, hvad han
iøvrigt ikke kom til at fortryde, eftersom han i 1852, da
Tivolis Kontrakt med Gaétano Amici løb ud, blev ansat
som Fyrværker i dette Etablissement og virkede som
saadan i en halv Snes Aar. Ogsaa Lass blev i København
lønnet med det beskedne Beløb af 1 Rd. pr. Dag og fri
Station, skønt han maatte være her og dér og allevegne.
Saaledes sørgede han ogsaa for at faa Luftskipperbør
nene sat i Pleje i Jomfru Helene Seydels Institut mod
20 Rd. i Forskud, mens Tardini selv, som den fine Mand,
han var, logerede sig ind paa Hotel d’Angleterre. Men
alt det kostede jo Penge, og dem havde Tardini, som
sagt, ikke alt for mange af. Da tilmed Kommissionær
Eckermanns Forretning heller ikke var baseret paa
Filantropi, men Manden krævede Kontanter for at sætte
Opvisningerne i Værk, og Lass øjensynligt ikke i sit
Fædreland havde Mage til de Forbindelser, som havde
hjulpet ham i Stockholm, begyndte Situationen at blive
højst prekær.
Der maatte tjenes Penge, og Tardini saa ingen anden
Udvej end at entrere med Tivoli og lade Opstigningerne
foregaa fra dettes Plæne.5 Idéen hertil var dog hverken
kommen fra Tivolis Direktion, Tardini selv eller Ecker-
mann, og om Lass vides det, at han var meget stærkt
imod den; fordelagtig var den heller ikke. Planens Op
havsmand var ganske sikkert den foretagsomme Italiener
Dominico Capozzi, med hvem Tardini ganske naturligt
hurtigt havde gjort Bekendtskab, og som haabede, dels
at skaffe sig en Fjer i Hatten overfor Tivolis Ledelse
ved at sikre den en enestaaende Attraktion, dels at binde
den berømte Luftskipper og hans Personale til sin egen
Forretning, den flot udstyrede Restaurant i Tivolis Ba-
zarbygning, som han faa Aar i Forvejen havde overtaget