485 / 719
Luftskipperen Joseph Tardini
475
fang og med et Indhold af 32.000 Kubikfod. Hvad dette
imponerende Luftfartøj har kostet, er desværre ikke til
at sige; kun véd vi, at Tardini den 17. Marts 1850 ud
stedte en Veksel paa 500 Rubler til Silkefabrikant Riehl
*
i St. Petersborg for Levering af Stof til Ballonens Hyl
ster, og det har maaske endda kun været Resten af den
Part, som Tardini skulde gaa ind for. I det følgende Aar
har han visselig ikke ligget paa den lade Side; blandt
hans Papirer findes 8 Bevillinger fra franske, polske og
russiske Myndigheder til at foretage Opstigninger og 42
Kvitteringer for betalte Afgifter paa disse Steder. Disse
Papirers Tilstedeværelse hos Tardini tyder paa, at han
har været Foretagendets
primus motor
og den egentlige
Ejer af Ballonen, mens Chancelier kun har spillet Rollen
som Financier og aldrig selv har taget Del i Opstignin
gerne. Faktum er i alt Fald, at Tardini i Løbet af Drifts-
aaret 1850—51 havde faaet saa megen Luft under sin
Gondol, at han tilbød at udløse Chancelier af Interessent
skabet med et Beløb af 1350 Rubler i Sølv, hvad denne
ogsaa gik ind paa, endda saaledes,,at han fik dem paa
Veksler, der forfaldt med 300 Rubler henholdsvis 15.
Juni, 1. Juli, 20. Juli, 15. August og med de sidste 150
Rubler den 30. August 1851. For mere nøgterne Naturer
skulde et saadant Arrangement synes ikke saa lidt af et
Vovestykke, set baade fra den ene og den anden Side;
men Artister er jo ikke ukendt med den Kunst at leve
Livet farligt og regne med, at Lykken staar den kække
bi, hvad den da ogsaa gjorde i dette Tilfælde; Dokumen
terne viser nemlig, at hver eneste Rubel, baade til Riehl
og Chancelier, blev betalt, selv om det — som de følgende
Begivenheder vil vise — unægtelig skete i den ellevte
Time.
Nu var Tardini imidlertid en fri Mand, som kunde
gøre, hvad han vilde med sin Ballon, der allerede var
kendt ude i den store Verden under det Navn, som ogsaa