515 / 719
Luftskipperen Joseph Tardini
505
Mund og tindrende Øjne (thi hvem vil ikke gerne hæve
sig over Mængden, straale og skinne og fare til Him
mels) fulgte den dristige Flugt“.13
Brevet var iøvrigt til Professor i Fysik ved Kristiania
Universitet, Christoffer Hansteen, der var gift med en
Søster til Paludan-Miillers Hustru. Ogsaa Hansteens Dat
ter, Malerinden og Kvindesagsforkæmperen Aasta Han
steen, blev ligesom Faderen en kendt Personlighed,
0111
end for en Del paa en noget anden Vis, idet Henrik Ibsen
benyttede hende til Figuren Lona Hessel i „Samfundets
Støtter“, og Gunnar Heiberg derefter paa en, mildt sagt,
meget nærgaaende Maade støbte Hovedpersonen i sit
Skuespil „Tante Ulrikke“ over hende som Model.
Hvad der nu skete, efter at „Samson“ havde forladt
Ridebanen, er det saare svært at give et helt korrekt
Billede af; thi dels har hverken Annetta eller Alexander
haft tilstrækkeligt Kendskab til Danmarks geografiske
Forhold, til Vindretninger eller Ballonføring til at danne
sig en Mening om det, der foregik, dels er de under den
paafølgende Katastrofe bleven saa chokerede, at de ikke
kunde meddele det lidet, de vidste, til deres Rednings-
mænd; derfor gik det her som ved saa mange andre lig
nende Lejligheder, at skønt der baade dengang og siden
er skrevet ikke saa lidt
0111
Tardinis Katastrofe, har hver
Meddeler gjort det, som det forefaldt ham bedst, og ikke
to Beretninger ligner hinanden paa Sagens afgørende
Punkter. Ikke desto mindre vil vi forsøge at rekonstruere
Tardinis sidste Rejse saa godt, det nu engang lader sig
gøre, og dermed ogsaa prøve at finde ud af, hvilke mete
orologiske og nautiske Aarsager der var Skyld i, at det
gik saa ulykkeligt, som det gik.
Et af Samtidens Blade beretter, at Vinden over Slots
pladsen den 14. September var vestlig; det lyder ogsaa
meget troligt efter det, som siden skete. Men Tardini vid
ste godt, at hermed var Ballonens Rute ikke fastlagt; thi
33