520 / 719
510
F rits Heide
Børn i Pleje, og selv om de vilde, skulde baade han og
Kraft nok sørge for, at de ikke kunde; men naar han
var Plejefader, maatte han ogsaa honoreres — stands
mæssigt. I første Række burde Boet selvfølgelig paatage
sig denne Forpligtelse, og dets Midler var ingenlunde
ringe. Ved Registreringsforretningen den 15. havde det
vist sig, at Tardinis kontante Pengebeholdning var 1105
Rd. 1 Mk., hvilke ret beset var Indtægten fra hans 4. Op
stigning. Denne store Kontantbeholdning i Forbindelse
med, at der aldrig — hvad ellers altid skete — fremkom
nogen Meddelelse i Bladene om, hvor stort et Beløb der
var bleven Invaliderne og de faldnes Efterladte til Del
fra Tardinis 4. Rejse, tyder paa, at der, da han døde,
endnu ikke var foretaget nogen Afregning til disse, men
at Tardini havde villet vente hermed, til han efter sin
5. Rejse var bleven fuldt klar paa Nettoindtægtens Stør
relse. Krigerpengene er altsaa i al Stilhed gaaet ind i
Boet til Fordel for den italienske Luftskippers Efterladte,
hvad vel heller ingen under de Omstændigheder har fun
det noget anstødeligt i. Saa udviste Regnskabet for Tar
dinis sidste Rejse en Bruttoindtægt paa ca. 1116 Rd.,
hans personlige Ejendele takseredes til godt 350 Rd.,
Ballonen var sine 1100 Rd. værd, Arven fra Østrig var
paa godt 532 Rd., og den fra Italien næppe mindre end
1000 Rd., med andre Ord: Da Tardini døde, var han en
Mand paa over 5000 Rd., hvad man dog vilde mene kunde
række et Stykke Vej til Børnenes Underhold, selv om
naturligvis en Del Penge maatte bruges til Tardinis end
nu ikke opgjorte Forpligtelser. Men naar nu det gunstige
Tilfælde uformodet var indtruffet, at man ogsaa kunde
slaa Sørgeharpen og derigennem faa den store Offent
lighed til at bidrage til Børnenes Underhold og Capozzis
Fortjeneste — hvorfor skulde man saa ikke gøre det?
Derfor indrykkede den snu gamle Italiener i „Flyve-
Posten“ for 18., 19. og 20. September et Inserat, der —