521 / 719
L uftskipperen Joseph Tardini
511
foruden overfor Offentligheden at synge paa den ynke
ligste Fattigdoms-Melodi — tillige kunde virke som et
Slag i Ansigtet paa Annetta Ewaldson og Lass. Inseratet
lød som følger:
„Luftskipperen Tardinis Skjæbne er bekjendt. Det er
vistnok kun Faa her i Staden, der ikke med Smerte have
erfaret hans sørgelige Endeligt, og Sorgen vil være desto
større, naar det vides, at han efterlader sig tvende Børn,
en Dreng paa 9 Aar og en Pige paa 5 Aar, uden Moder
eller anden Paarørende. At disses Skjæbne vækker den
dybeste og inderligste Deeltagelse hos det kjøbenhavnske
Publikum, kan vist ikke feile, og at denne Deeltagelse vil
vise sig i Gjerningen, derpaa har man havt mangfoldige
Beviser fra tidligere Leilighed. I Overbeviisning herom
tillader man sig at opfordre Velgjørende til at staae de
arme Forladte bi ved Bidrag, der modtages af den her
værende catholske Menigheds Præst, Pastor Zurstrassen,
Bredgade Nr. 182, 2den Sal, af Naalemager Hjorth, Vim-
melskaftet Nr. 23, af Capozzi, Store Kongensgade Nr.
40 A, hos hvem Børnene hidtil have befundet sig, og paa
nærværende Blads Contoir. Over det Indkommendes Be
løb og Maaden hvorpaa det vil blive anvendt, vil der
senere blive aflagt offentligt Regnskab“.
Men en saadan Adfærd fra Capozzi, hvis sande Karak
ter og Hensigter Lass forlængst havde gennemskuet, var
denne sidste ikke til Sinds at finde sig i; allerede Dagen
efter offentliggjorde han derfor følgende smukke og vær
dige Indlæg i „Berlingske Tidende“ :
„Om Luftskipperen Tardinis Efterladte.
Med stor For
undring har jeg i „Flyveposten“ læst et Inserat om at
Tardini har efterladt sig tvende Børn, en Dreng paa 9
Aar og en Pige paa 5 Aar, uden Moder eller anden Paa
rørende. Som Tardinis Secretair og fleeraarige Ven kan
jeg ikke tilbageholde min Forbauselse og Harme over,
at man med en hjerteløs Ligegyldighed har undladt at