518 / 719
508
F rits Heide
red ad Stranden til og ud paa Fladvandet. De to Skib
brudne blev af de raske Bønder taget op paa hver sin
Hest og bragt op til Sallys Gaard, hvor de „nøde al den
Pleie og Omhu, som Omstændighederne udkrævede“.
Men „Samson“, som nu var blevet befriet for al sin Tynge
og Besvær, satte med fuld Kraft til Vejrs, naaede herved
igen op i den sydgaaende Luftstrøm og foretog alene den
lange Rejse over Hav, som Tardini havde frygtet for at
tage Del i.
Alt som Timerne gik, begyndte man inde i København
at blive nervøse; ude fra Amager kom der nu og da ogsaa
Folk, der talte om en Ulykke. Et godt Stykke ud paa
x\ftenen lejede Lass derfor en Vogn og begav sig af Sted.
Da han efter Tardinis Planer for denne Rejse og Ballo
nens forskellige Positioner saa nogenlunde kunde skøn
ne, hvor Landgang maatte være forsøgt, dirigerede han
Vognen ud til Kongelunds Kro, hvorfra han blev vist op
til Sognefogden i Ullerup. Her fik han Vished for, hvad
der var sket — Tardini var der ikke.
Da de to Skibbrudne imidlertid var saa medtagne, at
de ikke den Aften kunde flyttes ind til København, kørte
han ned til Lodsboligen ved Kallebodstrand og aftalte,
at Lods Søren Herman Jensen og hans Karl den følgende
Morgen skulde gaa ud for — om muligt — at bjærge
Tardinis Lig. Tidligt den næste Dag afsøgte de Farvan
det omkring Koklapperne, Svenskeholmen samt Kysten
ud for Kongelunden og Ullerup, hvor de fandt Liget lig
gende paa 8 Fod Vand. Da det var bjærget, blev det bragt
op til Lodsboligen, hvor Annetta identificerede det. Efter
god, gammel Bondeskik blev Tardini derpaa vasket og
iklædt en af Lodsens pæne Hørlærreds Skjorter, svøbt i
tvende Lagener og lagt i Halm paa Bunden af en Vogn,
paa hvilken ogsaa Annetta, Alexander og Kusken satte
sig op, hvorefter hele det sørgelige Selskab kørte til Kø
benhavn, hvor Tardini blev afleveret paa St. Johannes-