653 / 719
Joachim udi P ustervig
6 4 3
gen, var så tilsyneladende flygtig og ubetydelig, at det
kan tænkes, at den ganske blev overset. Den lå i de ord,
hvormed Phister sluttede sin klage: Med fortsat „Penge
tab bliver det mig umuligt at bo for saa stor Leie“. Var
det mon ikke her, skoen trykkede? Havde Phister ikke
indset, at han havde sat sig for en for stor husleje, og
søgte nu at vride sig løs fra kontraktens 2-års opsigelse?
Som man i efterskriften til et brev ofte finder det, som
skriveren egentlig vil have frem, kan det synes, som
om dette også har været tilfæ ldet her. Den brave kome
diant, der næppe har forstået sig så godt på pengesager
som konsulen, hvilket jo allerede fremgår af, at hans
gage måtte tilbageholdes for at skaffe sikring for hus
lejen, har haft en uhyggelig anelse om, at han ikke
kunde klare de 400 rigsbankdaler årligt. Dette burde
dommeren have været psykolog nok til at lugte sig til,
og det vilde heller ikke have været ilde, om han som
grundlag for hele sin bedømmelse af sagen havde re
solveret, at et tvungent lejemål er en uting. Hvorledes
dømte han da? Viste han sig som den vise kadi eller
fulgte han blot rutinen og bogstavet. Svaret fremgår af,
hvad han dikterede skriveren —
Dommen .
Under nærværende Sag procederer Citanten, kongelig
Skuespiller Joakim Ludvig Phister til at erholde den fra
hans Side passerede Opsigelse [ ........] kendt gyldig og
Indstevnte tilp ligtet at betale ham Processens Omkost
ninger, hvorimod Indstevnte har paastaaet enten Sagen
afviist eller sig frifunden for Citantens ubeføjede T il
tale ........
Hvad nu først den nedlagte Afviisningspaastand an-
gaaer, hvilken Indstevnte støtter paa, at Stevningen i
Sagen gaaer ud paa at erholde det imellem Parterne ind-