649 / 719
Joachim udi Pustervig
639
Begyndelse. Efter Contracten har Indstevnte altsaa havt
al Føie til den, paa den fremlagte Opsigelse af Leiemaa-
let inden Udløbet af den accorderede Leiemaalstid teg
nede Nægtelse af at antage samme. Naar Citanten der
imod vil støtte sin formeentlige Bet til Opsigelse paa den
i Klagen til Forligelsescomm issionen og det [...] og
fremlagte T ingsvidne omhandlede Samtale mellem Par
terne, hvorunder Indstevnte iøvrigt ikke har brugt de
paaberaabte Yttringer til Citanten: Naar De ikke er for-
nøiet, saa kan De flytte, eller: Ja, Hr. Phister, naar De
ikke er fornøiet, kan De jo flytte, og til Citantens mundt
lige Opsigelse ved den omforklarede Led ighed: Naa,
godt!, saa — feiler Citanten vistnok mærkel[ ] gt intet
fuldstændigt Beviis, eftersom 2det Vidne ifølge [ ] t
Udsagn er Citantens Pleiebarn og som saadant har fæ l
leds Interesse med Citanten i Sagens Udfald, hvorfor jeg
ogsaa protesterer imod at det ansees som et habilt Vidne
i Sagen. At Indstevnte forresten ikke kan have sagt, at
Citanten jo kunde flytte, synes klart deraf, at Citanten
dengang denne Yttring skal være brugt, endnu ikke var
indflyttet i Ledigheden. Men om man end vilde antage,
at Indstevnte havde brugt den mere passende Talemaade,
at Citanten kunde undlade at flytte ind i Leiligheden (na-
turligviis efter nærmere Forening om Godtgjørelse for Op
hævelse af Leiemaalet) saa har Citanten ved netop at ind
flytte viist, at han ikke vilde reflectere derpaa. Ialfald
indeholder de foregivne Yttringer ikke nogen Forening
mellem Parterne om at ophæve det Punct i Contracten,
hvorefter Leiemaalet ikke fra Citantens Side kunde op-
siges i 2 Aar, eftersom bemeldte Yttring meget vel kan
forstaaes overensstemmende med Contracten, nemlig
saaledes, at Citanten kunde flytte efter contractmæssig
Opsigelse, og at det var godt, at Citanten ikke ved sin
mundtlige Opsigelse egenmægtigen kunde gjøre noget
vilkaarligt Brud paa bemeldte Forpligtelse efter Contrac-