647 / 719
Joachim udi Pustervig
6 3 7
Gebyhret erlagt i Tredie Vidnekammer med 3 R. 43 S.
Sølv, er tre Rigsbankdaler tre og fyrgetyve Skilling Sølv.
Ved denne vidneafhøring undrer man sig over, at
Phisters sagfører, prokurator Lange, ikke optrådte mere
energisk. Det skulde synes let for ham at konstatere, om
hans klient var indflyttet på det omtalte tidspunkt, da
han her blot havde behøvet at føre en flyttemand eller
en husbeboer som vidne. Det vilde også have været rime
ligt, om Lange var gået konsul Garrigues på klingen
særlig med hensyn til, hvorvidt de ord: „Naa, godt“ var
faldet fra konsulen eller ikke. Det er muligt, at Lange
har rettet nogle spørgsmål til Garrigues, men i så fald
er der ikke taget noget protokollat, for der findes intet
derom mellem sagens akter. Vi har kun Garrigues be
nægtelse gennem referater dertil, og det siger ikke meget.
Som sagen lå, må det vel siges, at Phisters mundtlige
opsigelse, uanset at den bekræftedes af to vidner, van
skeligt i rettens øjne kunde omstøde den i lejekontrakten
stipulerede 2-års opsigelsesfrist, men Lange kunde i det
mindste have rejst krav om erstatning for det kontrakt
brud, der klart forelå fra husværtens side ved ikke at
stille lejligheden til fuldkommen disposition for lejeren
på den berammede indflytningsdag. Retten har muligvis
skønnet, at Garrigues ikke selv kunde komme ind i den
lejlighed, han havde lejet, og har så holdt ham sagesløs
under force majeure, men man har lidt vanskeligt ved
at forstå, at dette moment skulde kunne prækludere et
erstatningskrav fra Phister.
Konsulens sagførere Hansteen og Meldola var yderst
energiske i skriftvekslingen, og det indlæg, firmaet mødte
med den 2. marts 1840, betegner ikke blot en kraftig
imødegaaelse af sagsøgerens argumenter, men giver også
en omfattende fremstilling af alt det forefaldne. Man må
erkende, at Meldola og hans chef Hansteen optrådte som
en veritabel „djævlens advokat“, der vendte og drejede