174 / 260
i
55
dom,» sagde han, «og forstrækker Dem saaledes med de
første, nødvendige Midler til at komme ordentlig igang for.
lmorgen gjør De bedst i at gaae til min Tømmermester Hytt-
mann med denne Seddel; han vil udlevere det Tømmer, De
foreløbig behøver, og tilsee, at De bliver ordentlig betjent.»
«Min Fader lod enhver af sine Drenge lære et prak
tisk Haandværk, inden vi forlod Hjemmet; jeg har saaledes
lært at være Snedker og forstaaer mig selv lidt paa Tøm
mer,» svarede Carit Etlar med Selvfølelse.
Det er i det Hele et Særkjende, at han altid har sat
megen Priis paa sine praktiske Kundskaber, hvoraf han er
hvervede endeel i Barndommen, senere paa Akademiet og
i Livets Skole. Han skrev saaledes senere i et Anfald af
Snedkerbegeistring, eller Digteroveranstrengelse ved sin Høvle
bænk, med Blyant paa Døren nede i hans fuldstændig ud
styrede Snedkerværksted i Frederiksberg Allee, da Goldschmidt
en Dag meente, at han burde have Skilt ude:
«Mange Bøger skrev han — uh ha!
D ygtig Snedker blev han, Hurra!»
«Kom saa snart igjen og fortæl, hvorledes det videre
gaaer,» sagde J. H. Lund, idet han fulgte Carit Etlar ud
paa Trappen.
Henrykt ilede den unge Kunstner næste Dag til For
retningerne; Slaverne mødte og bleve efter nogen Tids Be
handling heelt flinke og lystige til Arbeidet; de syntes, det
var Festdage, de tilbragte ved Byggeriet, og Byghenen
turde snart betroe dem, hvad det skulde være, endog sin
Pengepung, hvilken han en Dag gav i Forvaring til en af
de Slaver, som havde værst Ord paa sig. Da han vendte
tilbage om Aftenen, afleverede Tøihuusfangen det betioede