171 / 260
«Jeg kan skaffe to hundrede Rigsdaler og faaer flere
Penge, saa snart jeg har skrevet en ny Bog.»
«Naa, saa De skriver Bøger? Aa ja, hvorfor ikke?
Naar man kan tjene Penge ved saadan Noget, saa er den
ene Maade jo lige saa god som den anden. Jeg kom her
over med en Sæk fuld strikkede jydske Strømper, og Han
delen er gaaet ret godt. — Men to hundrede Rigsdaler, hvad
skal det blive til? Følg De mit Raad og lad det Byggeri
fare.»
«Men jeg vil ikke lade det fare, og jeg vil eie min
Jord, inden jeg gaaer i Krigen.»
Der maa have været Noget hos det energiske, unge
Menneske, som tiltalte den kloge, gamle Mand. Efter at
han en Stund ufravendt havde betragtet Garderen over Bril
lerne, sagde han smilende:
«Jeg skal tænke over den Sag. Vil De komme igjen
imorgen?
Det var saa rart, hvis De kunde tage Deres
Byggeplan med; men saadan en kjender De vel Intet til?»
«Aa jo. Jeg har gaaet Klasserne igjennem i Arkitektur
paa Akademiet. Her er min Byggeplan.»
• Garderen trak med disse Ord et Papir op af Lommen
og lagde det foran Lund.
«See, see,
hvadskal det være for Noget?
Det seer jo
ud som et Slot med to Taarne paa.»
«Vor geniale Arkitekt Herholdt har hjulpet mig med
Tegningen. —Hvad
vil De saa have for Alen af Deres
Jord ?»
«Fireogtyve Skilling.»
«Vorherre bevares!»
«Ja, ja,» sagde J. H. Lund. «Den Jord har Fremtiden
for sig. — Kom De kun igjen imorgen.»
1 52