>49
Mathilde L., for hvem han bevarede en dyb Høiagtelse og
Hengivenhed, har lagt en Mindesteen paa hans Grav. Han
var ved sin Bevidsthed til det Sidste. Skjøndt han næsten
var blind og laae og skrev med Blyant uden at kunne see
Ordene, fyldte han dog hele Tiden smaa Lapper Papir.
En af disse lyder saaledes:
«Jeg holder Livet oppe med Æther. Jeg har bedet
om en Læge; man har sendt mig Præster. Jeg har sendt
dem hjem til deres Gud.»
Det var den vittige og ironiske P. L. Møllers sørge
lige Endeligt. Han drog det sidste Suk i den By, hvor
han holdt sin Gudstjeneste. Klokken i Rouens Domkirke
ringede ham og hans Drøm til Hvile.