187 / 260
den Syvende som Prinds i Fredericia havde lovet den døende
Brandinspekteur Brosbøll at tage sig af hans Drenge. Kong
Frederik havde rundhaandet holdt dette Løfte, idet den ene
af Brosbølls Brødre, Kapitain Henrik, fik et Postmester-
embede i Ditmarsken og Lieutenant Johannes et Toldembede
i Wandsbeck.. Carit Etlar besluttede at henvende sig til
3
en kongelige Gunst som sidste Middel til at opnaae den
attraaede Plads.
Han begav sig med sin Ansøgning til
Majestæten, som residerede i Christiansborg Slot.
Idet han traadte ind i Audientssalen, smilede Kongen
og sagde: «Det glæder mig at see Dem igjen.» Derefter
talte han venligt om gamle Dage. Han var den Dag mere
end sædvanlig humoristisk anlagt.
'
«Kan De huske den Kunst fra Frederits?» spurgte
Kong, Frederik og lod. et Pengestykke forsvinde i Luften
med overordentlig Behændighed.
; , ;
'
<<Ja, Deres Majestæt., Men jeg kan en ny.»
.
.«Men min nyeste kan De ikke .gjøre, efter,» sagde Fre
derik den Syvende og satte fingerfærdig en Firskilling fast
paa Dørén..
«Det kan jeg ikke endnu,» siger Carit Etlar harmfuld;
«-jeg har dog øvet mig derpaa mange Gange.»
r
Kongen spurgte derefter, hvad Brosbøll havde paa
Hjertet, , og denne kom nu frem med sin allerunderdanigste
Ansøgning.
«De skal have Pladsen,» sagde Kongen.
«Ja, mange Tak, Deres Majestæt; men jeg faaer den
vist ikke, desformedelst - » Han fortalte nu Kongen om
sit Uheld.
«Giv mig din Ansøgning,» sagde Majestæten. «Du kan
168