Previous Page  174 / 307 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 174 / 307 Next Page
Page Background

Hongkong,

hvor Selskabet ifølge 1881 Koncessionen havde

Eneret

paa Tele­

grambefordringen, nægtede det bestemt at deltage i selve Anlæget.

I Haabet om, at Kineserne endnu kunde komme paa andre Tanker,

og for ikke at lukke det store og lønnende Arbejdsfelt, som Anlæget frem­

bød for dets Funktionærer, gav Selskabet dog sit Minde til, at en Del

af disse, der tidligere havde været beskæftigede ved Landliniebygningen,

forlode det og definitivt traadte over i kinesisk Tjeneste. Haabet syntes

heller ikke at skulle blive beskæmmet; thi skønt Kineserne saaledes vare

bievne forsynede med baade Materiel og Ingeniørstab, forhastede de sig i

Begyndelsen ikke med Liniens Bygning. En Tid lang syntes de endog

at ville opgive den — da Faren for en Krig mellem Kina og Frankrig

i Slutningen af 1883 paa een Gang bragte Kineserne til at sætte Kraft paa

for hurtigst muligt, uafhængigt af Kablerne, at faa telegrafisk Forbindelse

med den forventede Krigsskueplads paa Tonkings Grænse. Desuagtet varede

det et helt Aar, inden den ca. 1100 engl. Mile lange Linie, der blev

bygget under Ledelse af d’Hrr. O.

M

ø l l e r

,

B.

C

h r i s t i a n s e n

og J.

B

a u n

,

var

færdig i hele sin Udstrækning og kunde aabnes for Korrespondancen mellem

Shanghai

og

Canton

(Oktober 1884). Og endnu et halvt Aar derefter tøvede

Kineserne, inden de aabent brød Selskabets Koncession ved at inddrage Amoy

i Linien (Marts 1885) og aabne Takstkonkurrence med dets Kabler.

Samtidig var der paa Foranstaltning af Vicekongen i Canton blevet

taget fat paa en ca. 600 engl. Mile lang Grænselinie gennem Kinas sydligste Pro­

vinser, ligesom ogsaa baade Yangtze-Linien og Shanghai-Tientsin Linien samme

Aar (1884) førtes videre —- den første til

Hankow,

den sidste til den befæstede

Krigshavn ved Petchili Bugten,

Shanhai-Kwan,

hvor den store kinesiske Mur

begynder. Endvidere kan nævnes, at Store Nordiske og Eastern Extension

Telegraph Company i Forening i November 1884 for kinesisk Regning

leverede og udlagde et undersøisk Kabel mellem Fastlandet og Øen

Hainan.

Aarets mest betydningsfulde Begivenhed paa Telegrafens Omraade var dog

maaske den Breschebrydning i den moralske kinesiske Mur, som fandt Sted ved,

at der den 22de August

aabnedes en Station i selve Peking

, der ved en kort

Linie blev sat i Forbindelse med Tientsin og derved med hele Verdensnettet.

I de 10 Aar, der siden ere forløbne, er Telegrafudviklingen i Kina

bleven fortsat i det begyndte Spor. Af de vigtigste Udvidelser skal her

omtales, i

Nord:

en Linie gennem Mantschuriet til

Kirin,

hvor den deler sig

i to Forgreninger, der begge gaa lige til den russiske Grænse, den ene i

nordostlig Retning til den lille Grænseby

Hunchun,

i Nærheden af Wladiwo-

stock, den anden i nordvestlig Retning til Grænsestationen

Helampo,

lige

over for den russiske By Blagowetschensk og kun skilt fra denne ved Amur-

Floden. Skønt disse Linier allerede bleve fuldførte henholdsvis i 1886 og