172 / 307
Samtidig begyndte Telegrafbevægelsen at forplante sig til det sydlige
Kina, hvor der i Maj 1882 stiftedes et privat Selskab — Wa-Hop Kompagniet —
under Protektion af Vicekongen i
Canton,
med det Formaal at sætte denne
Sydkinas største og vigtigste By i telegrafisk Forbindelse med
Hongkong.
Ifølge Kontrakt med dette Kompagni blev Forundersøgelsen af den ca. 100
engl. Mile lange Linie foretagen af Ingeniør Holst, ligesom Store Nordiske
ogsaa paatog sig at levere Materiel og Ingeniørstab til Anlægets Udførelse.
Denne paabegyndtes i Juli Maaned under Ledelse af Holst, men stødte paa
flere Vanskeligheder, idet der blandt andet blev nægtet Kineserne Landings
tilladelse for et Kabel i Hongkong.
Som en Følge heraf maatte Tele
grammerne, da Landlinien i Juli 1883 var bleven fuldført paa Fastlandet,
i Begyndelsen sendes per Baad over det smalle Stræde, der skiller dette fra
Hongkong, og først i Januar 1884 blev Linien aabnet i hele sin Udstrækning
for direkte Korrespondance mellem Hongkong og Canton, ved at Kineserne fik
Tilladelse til at benytte et af det engelske Selskab »Eastern Extension Tele-
graph Company« udlagt Kabel. Ogsaa en anden Udvidelse af det kinesiske
Telegrafsystem blev paa dette Tidspunkt foretagen under Selskabets Auspicier
ved Anlæget af en Linie mellem
Shanghai
og
Ningpo,
som ligeledes blev op-
maalt af Ingeniør Holst og fuldførtes i April 1884.
Baade i Nord-, i Syd- og i Mellem-Kina var Telegrafudviklingen saa-
ledes ved Store Nordiskes Initiativ og direkte Medvirkning bleven bragt ind
paa det Spor, som Selskabet fra første Færd havde planlagt. Med store Op
ofrelser og Bekostninger havde det indrettet sig paa fyldestgørende at kunne
tilfredsstille den hurtigt voksende Trang til telegrafiske Kommunikationsmidler.
Det havde organiseret sin Administration i Østasien og kompletteret sin der
værende Stab paa en saadan Maade, at det med kort Varsel kunde paatage
sig Udførelsen af de største Anlæg; det havde gjort sig til Opgave at udfinde
de bedste Leverandører af Telegrafmateriel i Europa og særlig at belære dem
om de kinesiske Krav, for at Materiellet kunde leveres saa godt og billigt
som muligt. Dets mekaniske Værksted i Kjøbenhavn blev udvidet og var
travlt beskæftiget med Tilvirkningen af saadanne Apparater, som bedst
passede til Forholdene i Kina. Kort sagt, det imødesaa en mangeaarig og
frugtbringende Anlægs- og Ingeniørvirksomhed, ved hvilken der vilde blive
rig Brug for danske Kræfter og dansk Arbejde, og som det gik ind til med
de bedste og loyaleste Hensigter om samvittighedsfuldt at fremme Kinas
Interesser og fremdeles forblive den Tillid værdigt, som Li Hung-Chang havde
vist det ved Koncessionen af 1881.
Ej heller vare Kineserne blinde for den store Hjælp, Selskabet ydede
dem, ikke alene ved Udførelsen af Anlægene men ogsaa ved Organisationen
af Tjeneste- og Administrationsforhold. Li Hung-Chang’s Erkendelse heraf
— 156 -