Previous Page  172 / 307 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 172 / 307 Next Page
Page Background

Samtidig begyndte Telegrafbevægelsen at forplante sig til det sydlige

Kina, hvor der i Maj 1882 stiftedes et privat Selskab — Wa-Hop Kompagniet —

under Protektion af Vicekongen i

Canton,

med det Formaal at sætte denne

Sydkinas største og vigtigste By i telegrafisk Forbindelse med

Hongkong.

Ifølge Kontrakt med dette Kompagni blev Forundersøgelsen af den ca. 100

engl. Mile lange Linie foretagen af Ingeniør Holst, ligesom Store Nordiske

ogsaa paatog sig at levere Materiel og Ingeniørstab til Anlægets Udførelse.

Denne paabegyndtes i Juli Maaned under Ledelse af Holst, men stødte paa

flere Vanskeligheder, idet der blandt andet blev nægtet Kineserne Landings­

tilladelse for et Kabel i Hongkong.

Som en Følge heraf maatte Tele­

grammerne, da Landlinien i Juli 1883 var bleven fuldført paa Fastlandet,

i Begyndelsen sendes per Baad over det smalle Stræde, der skiller dette fra

Hongkong, og først i Januar 1884 blev Linien aabnet i hele sin Udstrækning

for direkte Korrespondance mellem Hongkong og Canton, ved at Kineserne fik

Tilladelse til at benytte et af det engelske Selskab »Eastern Extension Tele-

graph Company« udlagt Kabel. Ogsaa en anden Udvidelse af det kinesiske

Telegrafsystem blev paa dette Tidspunkt foretagen under Selskabets Auspicier

ved Anlæget af en Linie mellem

Shanghai

og

Ningpo,

som ligeledes blev op-

maalt af Ingeniør Holst og fuldførtes i April 1884.

Baade i Nord-, i Syd- og i Mellem-Kina var Telegrafudviklingen saa-

ledes ved Store Nordiskes Initiativ og direkte Medvirkning bleven bragt ind

paa det Spor, som Selskabet fra første Færd havde planlagt. Med store Op­

ofrelser og Bekostninger havde det indrettet sig paa fyldestgørende at kunne

tilfredsstille den hurtigt voksende Trang til telegrafiske Kommunikationsmidler.

Det havde organiseret sin Administration i Østasien og kompletteret sin der­

værende Stab paa en saadan Maade, at det med kort Varsel kunde paatage

sig Udførelsen af de største Anlæg; det havde gjort sig til Opgave at udfinde

de bedste Leverandører af Telegrafmateriel i Europa og særlig at belære dem

om de kinesiske Krav, for at Materiellet kunde leveres saa godt og billigt

som muligt. Dets mekaniske Værksted i Kjøbenhavn blev udvidet og var

travlt beskæftiget med Tilvirkningen af saadanne Apparater, som bedst

passede til Forholdene i Kina. Kort sagt, det imødesaa en mangeaarig og

frugtbringende Anlægs- og Ingeniørvirksomhed, ved hvilken der vilde blive

rig Brug for danske Kræfter og dansk Arbejde, og som det gik ind til med

de bedste og loyaleste Hensigter om samvittighedsfuldt at fremme Kinas

Interesser og fremdeles forblive den Tillid værdigt, som Li Hung-Chang havde

vist det ved Koncessionen af 1881.

Ej heller vare Kineserne blinde for den store Hjælp, Selskabet ydede

dem, ikke alene ved Udførelsen af Anlægene men ogsaa ved Organisationen

af Tjeneste- og Administrationsforhold. Li Hung-Chang’s Erkendelse heraf

— 156 -