177 / 307
Beboere. Grunden hertil maa ikke alene søges i Kinas kortere telegrafiske
Udviklingsperiode, men ogsaa i de mangfoldige kunstige Baand, som i Form
af slette Samfærdselsmidler, unaturlige og trykkende Toldgrænser, Regerings
monopoler o. s. v. hæmme Udviklingen af et frit og frodigt Handelssamkvem
mellem de forskellige Dele af det uhyre Rige. Hertil kommer, at Kineserne baade
af Natur og Opdragelse ere langt mindre bøjelige og modtagelige for fremmed
Paavirkning end Japaneserne. Medens disse have forstaaet saa at sige fuld
stændigt at tilegne sig de fra Europæerne laante Institutioner og søge at gennem
føre disse nøjagtigt efter det europæiske Mønster, fordi de ere intelligente nok
til at respektere de europæiske Erfaringer, ere Kineserne kun altfor tilbøjelige
til,
naar
de overhovedet adoptere noget Fremmed, da at afpasse og tillempe det
efter deres traditionelle Vaner og Skikke. Telegrafen har i saa Henseende
ikke dannet nogen Undtagelse. Det danske Element, der er blevet tilbage i
Administrationen, har desværre ikke kunnet forhindre, at det kinesiske Telegraf
væsen er blevet styret langt mere i kinesisk Aand end foreneligt med Telegrafens
Væsen og Bestemmelse. Som et ganske betegnende Træk i saa Henseende
kan anføres, at den kinesiske Telegrafdirektør i en af sine Aarsrapporter
motiverer Aarets ringe Telegramindtægt med, at Telegrafisterne af »Velvilje«
mod vedkommende Afsendere befordre almindelige Telegrammer som frit-
gaaende Tjenestemeddelelser. Dette Misbrug — tilføjes der — vil imidlertid
nu blive afhjulpet, idet man har indført den (ægte kinesiske) Bestemmelse, at
de Stationsbestyrere, hvis Stationer herefter opvise en Indtægtsforøgelse, ville
kunne gøre sig Haab om Anerkendelse, medens en Nedgang i Indtægten vil
udsætte Vedkommende for Straf. Man kan efter dette ikke undre sig over,
at adskillige af de Danske, der vare traadte over i Administrationens Tjeneste,
have været glade ved at vende tilbage til Store Nordiskes maaske mindre vel
lønnede, men ogsaa mindre »kinesiske« Tjenesteforhold.
Ligesom det af Europæere organiserede og bestyrede Toldvæsen
vistnok er den eneste mønsterværdige officielle Institution i Kina, saaledes
vilde det kinesiske Telegrafvæsen kunne have opnaaet en lignende Fuldkom
menhed, hvis de Styrende vare forblevne deres første Tanke tro: at lægge
ikke alene dets Organisation, men ogsaa dets fortsatte Bestyrelse i paalidelige
danske Hænder. Men selv om dette ikke er blevet Tilfældet, og selv om
Selskabet med Rette kan beklage sig over den Fremgangsmaade, der ved
adskillige Lejligheder er anvendt imod det, saa kan det dog med fuld Til
fredsstillelse se tilbage paa Alt, hvad det har faaet udrettet i Kina. Ingen
vil kunne berøve det Æren af med
dansk
Foretagelsesaand, Udholdenhed
og Kraft at have gennemført Telegrafsagen i hint udstrakte Land, efter at
tidligere Bestræbelser fra større og mægtigere Nationers Side vare strandede,
ingen Telegraflinie af Betydning er bleven bygget i Kina, uden at
Danske
—
16 1
—