182 / 307
bedre betjente og mere sikre indbyrdes Telegrafforbindelser end den Gruppe
i Nord- og Vesteuropa, der betjenes af Store Nordiskes Kabler. Naar dette
fremhæves her, er det ikke for at udtale nogen Ros over Selskabet, — thi
Rettigheder medføre selvfølgelig Forpligtelser — men for at godtgøre, at der
paa Store Nordiskes Omraade lige saa lidt er Plads som Trang til
under
søiske
Medbejlere.
Desuagtet har Selskabet en meget alvorlig Konkurrent i Europa, der
nok skal sørge for at holde det i Aande, dersom det nogen Sinde skulde
blive tilbøjeligt til at være mindre aarvaagent og pligtopfyldende. Hermed sigtes
til de kontinentale Regeringslinier, der inden Selskabets Stiftelse vare det
eneste telegrafiske Bindeled mellem de samme Lande, og som væsentlig
repræsenteres af en eneste Transitadministration —
Tysklands.
I Afsnit I er
omtalt, hvorledes saa at sige alle de tre nordiske Rigers Forbindelser med
Rusland i Øst, med Frankrig og England i Vest, for ikke at tale om hele
Sydeuropa, vare afhængige af de tyske Telegrafliniers Betjening samt af Tysk
lands politiske Situation. Den første var ikke god, og den sidste var ikke
fredelig i de Aar. da Selskabet stiftedes og udførte sine første Anlæg. Den
tyske Administration maatte selv indrømme dette og kunde derfor heller ikke
tage Forargelse af de paagældende Landes Ønsker om at skaffe sig flere og
mere direkte Forbindelser. Den havde forøvrigt selv givet Eksemplet ved at
emancipere sig fra Danmark som Transitland, da det tysk-svenske Kabel blev
etableret for Regeringsregning i 1865. Den eneste Indvending, som den
bekendte tyske Telegrafdirektør, General v.
C
h a u v i n
i 1869 havde at gøre
imod Anlæget af Selskabets
dansk-russiske
Kabel, var da ogsaa den, at
der vilde kunne opstaa Kollision ved dets Krydsning af det tysk-svenske paa
Bunden af Østersøen. Under Chauvins Efterfølger, General
M
e y d a m
,
fandt
den tyske Administration heller Intet at bemærke til Store Nordiskes Fore
tagender, og det var først, da den bekendte Generalpostdirektør, nu Stats
sekretær, Dr. v.
S
t e p h a n
efter Meydams Død i 1875 forenede det tyske
Post- og Telegrafvæsen under sin Administration, at andre Opfattelser gjorde
sig gældende.
Denne eminente Mand, hvem Tyskland og hele Verden skylder saa
overordentlig meget for hans utrættelige Virksomhed paa Postvæsenets,
Telegrafvæsenets og overhovedet paa Verdenskommunikationernes Omraade,
tog med uhyre Energi fat paa Reorganisationen af det tyske Riges Telegraf
væsen, efter at han i Forvejen havde reorganiseret Postvæsenet og gjort sig
udødelig ved Gennemførelsen af den ensartede Brevporto i Postunionen.
Under- og overjordiske Telegraflinier, Post- og Telegrafpaladser, Telefonnet
og Stationer, pneumatiske Byforbindelser etc. etc. fremtrylledes under hans
skabende Haand hele Tyskland over, og man kan derfor ikke undre sig over,
—
166
—