187 / 307
imidlertid det engelske Selskabs Uro og Mistillid. Denne fandt Næring fra
mange Sider og ikke mindst fra den engelske Befolkning og Presse i Kina,
hvis nationale Følelse oprørtes ved, at en anden Nation end den britiske
skulde gaa i Spidsen for Telegrafudviklingen i denne rigtbefolkede Verdensdel.
Man frygtede ikke alene for, at det danske Selskab skulde begunstige den
kontinentale Industri fremfor den engelske ved Indkøbene af Materiel til de
store Anlæg, som det fik med at gøre, men man mente ogsaa, at det til
Skade for engelsk Handel og Industri vilde søge at gøre sin Indflydelse
gældende paa andre Omraader. Hertil kom den Omstændighed, at Selskabets
Forbindelse med
Rusland
og den Hjælp, som den russiske Regering i sin
egen Telegrafudviklings Interesse altid havde ydet det, for Alvor eller paa
Skrømt blev fortolket som Bevis for, at det i Grunden var et russisk Selskab,
der forfulgte hemmelige og »selvfølgelig« anti-engelske Formaal i Kina. Nok
sagt — falske Rygter, absurde Paastande og Beskyldninger surrede om Ørene,
heftige Angreb bleve rettede mod Selskabet i de lokale Blade, og i Stedet
for Erkendtlighed høstede det kun Utak og Mistænkeliggørelse for, hvad det
havde udrettet. Med høje Skrig forlangte man, at det
engelske
Selskab og
den
britiske
Regering skulde gribe ind og sætte en Stopper for de
dansk
russiske
Intriger og Fremskridt i Kina.
Selv om det engelske Selskab med sit bedre Kendskab til Forholdene
maatte være overbevist om hele denne Bevægelses Urimelighed og Over
drivelse, kunde det umuligt forblive upaavirket af den. Dets Formand,
Mr.
J o h n P e n d e r ,
vilde, tvungen af Omstændighederne, ikke lade sig nøje
med de beroligende Forklaringer, som Hr. Erichsen paa Store Nordiskes Vegne
afgav i London. Han forlangte enten fuld Andel i Koncessionen for sit
Selskabs Vedkommende, hvad der selvfølgelig ikke stod i Store Nordiskes
Magt at give ham, eller ogsaa vilde han søge at bekæmpe og tilintetgøre den
med alle Midler, der stode til hans Raadighed. I Februar 1882 afrejste derfor
den administrerende Direktør, Kaptajn
S u e n s o n
til London, og det lykkedes
tilsyneladende ham at berolige det engelske Selskabs Ledere og at blive
enig med dem om et Forlig, baseret paa gensidige Indrømmelser. Forhand
lingerne herom bleve fortsatte af Hr. Erichsen og vare deres Afslutning nær,
da de pludselig bleve afbrudte af det engelske Selskab, rimeligvis begrundet i,
at dette atter følte sig foruroliget ved Store Nordiskes Forberedelser til at
dublere
sine Kabler i Østasien
i Henhold til den med Rusland afsluttede Konvention
(jfr. Afsnit VI). Denne Foranstaltning, der betydeligt vilde styrke
Wladiwostock-
Routen,
blev opfattet som et Bevis paa, at det danske Selskab vilde forøge
sin Prestige i Kina paa det engelskes Bekostning og sluttelig havde til Hensigt
aldeles at emancipere sig fra dette, saa snart en gunstig Lejlighed maatte
frembyde sig. Stormen rejste sig paa ny. I Kina blev dei af Misfornøjelse
-
171
-